Han bekræfter over for Nyhedsavisen, at der er kontakt.
»Jeg har fået at vide af min agent, at Rosenborg er interesseret. Når OB ikke har afvist at forhandle, og dermed kan være interesseret i at sælge mig, så bliver jeg også nødt til at forholde mig til den konkrete henvendelse,« siger OB-anføreren.
Klubbens sportsdirektør, Kim Brink, ønsker som sædvanligt ikke at udtale sig om verserende sager, men ifølge Nyhedsavisens oplysninger, skulle nordmændene have givet et bud på omkring otte millioner kroner, hvilket i første omgang skal være blevet afvist af fynboerne.
Til sommer skifter Erik Hamrén fra Superligaduksene i AaB til netop Rosenborg, Det er meget sandsynligt, at den norske træner har tippet klubben fra Trondhjem om Ulrik Laursens kvaliteter, men Hamrén ønsker ikke at kommentere på sagen med henvisning til, at han stadig er træner i Nordjylland.