Der mangler en til aftensmaden i Røde Kors centret Grib Skov. Det er en kurdisk dreng på 16 år. Han er ny. Han kom til Danmark for fem dage siden.

Aftenvagten banker på døren til hans værelse, men drengen er væk. Det eneste, han har efterladt, er nøglen på bordet.

97 ud af 140 uledsagede børn og unge forsvandt sporløst fra asylcentret i Grib Skov sidste år. De udsætter sig selv for fare, når de rejser illegalt igennem Europa for at opsøge deres familie i andre lande, og nu vil Røde Kors give dem en sikker rejse.

Afhængige af fremmede

»Børnene og de unge er afhængige af andre for at komme frem. Nogle mennesker vil hjælpe dem, for eksempel lastbilchauffører. Andre vil have knap så idealistiske motiver og stille krav om en modydelse, man ikke har lyst til at tænke på, hvad kunne være,« fortæller Jørgen Chemnitz, leder af Dansk Røde Kors. syv ud af ti uledsagede flygtningebørn, der ankommer til Danmark, forsvinder sporløst inden for få uger. Ifølge Dublin-konventionen må en flygtning kun søge asyl i det land, hvortil asylansøgeren først kom. Derfor kommer de uledsagede flygtningebørn i klemme i asyllovgivningen, og både Venstre og Dansk Folkeparti er villige til at undersøge muligheden for at lade børnene søge asyl, hvor deres familie er.

»Umiddelbart ligger der en fornuftig intention i Røde Kors forslag, men det er en kompliceret sag. Jeg kan ikke overskue på stående fod, om det ville ramle ind i andre regler,« siger DF s udlændingeordfører Jesper Langballe.

Ifølge Røde Kors tillader Dublin-konventionen kun at genforene børn med deres familie, hvis der er tale om forældre eller søskende. I de fleste tilfælde drejer det sig dog om tanter og onkler, og derfor har Dansk Røde Kors taget kontakt til Integrationsministeriet om reglerne.

»Lad os se på det. Jeg er ikke uvillig, for det lyder jo meget fornuftigt, hvis de kunne få kontakt til nogle slægtninge,« siger Irene Simonsen, Venstres udlændingeordfører.