Junk og kedsomhed
Guns n Roses guitaristen Slash historie er historien om et band med meget lidt til fælles.
Her lyser det ud af hver eneste side, hvor umådelig lidt de fem medlemmer af sen 1980 ernes største band egentlig havde til fælles.
Den mesterlige debutplade Appetite for Destruction blev stort set jammet frem i turbussen på bandets første ekstatiske turné, hvor de hurtigt blev berygtet for deres vilde koncerter.
Men mellem de ganske få øvere, demoindspildninger og koncerter var der dybest set intet, der bandt dem sammen. I stedet sank de ned i hver deres heroin helvede. I bogen, der i sagens natur følger Slash, får man indblik i en særdeles kedelig tilværelse.
Den på det tidspunkt sejeste mand i showbiz laver intet andet end at bo på små værelser med kedelige kærester, sove hele dagen og skyde heroin alene, når kæresten sover. Slash er så langt ude på junk, at han bliver ven med nogle små gennemsigtige væsener, som han hallucinerer frem, når han junker.
Ind i mellem er der nogle opgør med de øvrige medlemmer i bandet og en tiltagende frustration over forsangere Axl, der udelukkende kommunikerer gennem managere. Men ret beset består Slash-udgaven af livet som rockstjerne ikke af andet end at skyde heroin, sove og medvirke på andre stjerners plader uden egentlig at møde dem.
Slash er ikke udkommet på dansk, men kan købes i de fleste online bogbutikker.
Fra Slash
»Jeg købte nogle våben, en riffel, en 38. special, en 44. Magnum og et par revolvere. Jeg gik rundt med 38 eren i mit bælte. Når Megan var faldet i søvn, og jeg havde skudt heroin og kokain, gik jeg rundt i huset, mens de små hallucinerede mænd kom frem i øjenkrogen. De var overalt. Det var små gennemsigtige mænd, som først var langt væk, men til sidst begyndte at kravle op af min jakke, Jeg ville gerne lære dem at kende. Jeg lå på gulvet og ventede på at mit hjerte slog langsommere(?) Og da var det at mine små venner dukkede op igen. De havde altid mindet mig om monstret i Predator , men meget mindre. De var små muskuløse blå-grå gennemsigtige mænd med dreadlocks. De havde altid været en velkommen og hyggelig adspredelse, men ikke nu. Jeg kunne se dem samle sig i døråbningen med små maskinpistoler og harpuner.«
Tungere end himlen
Kurt Cobain biografien Heavier Than Heaven fortæller historien om en dybt usikker dreng, der kom til at revolutionere musikken med sange, som han skrev på ulykkelig kærlighed.
Under påskud af konstante mavesmerter kaster Kurt Cobain sig ind i en rendyrket junkie-tilværelse.
Allerede fra den tidlige ungdom fører han et benhårdt liv som selvvalgt gadebarn og misbruger. Efter han har skrevet generationshymnen Smells like Teen Spirit, søger han længere og længere ind i heroinens fortabelse.
Selv hardcore junkier studser over de voldsomme mængder heroin, som verdens mest feterede rockstjerne skyder op i armen i forarmede junkiebuler.
Imens hele verden går amok over musikgenren grunge, som forsangeren er bannerfører for, så forsumper han selv mere og mere. Han insisterer på en tilværelse som fattigrøv, hvor han på toppen af sin karriere smækker et Til salg skilt med telefonnummer i bagruden på sin ældgamle bil og låner penge af bekendte på gaden.
Til sidst er han så ikke-eksisterende, at hans selvmord mest af alt virker som den naturlige konsekvens, selv om det er overraskende, at han er sammenhængende nok til at arrangere sin egen død.
Heavier Than Heaven er udkommet på dansk med samme titel.
Fra Heavier Than Heaven
»Hannah havde skrevet Kurt smells like teen spirit på væggen, som en drillende hentydning til Tobi s deodorant (Tobi var en pige, han var håbløst forelsket i, men som droppede ham red.) Teen Spirit var en sang, der var inspireret af mange ting – hans vrede over for forældrene, hans kedsomhed, hans evige kynisme – men adskillige linjer stemmer overens med Tobis tilstedeværelse. Han skrev sangen kort efter deres brud og første udkast indeholdt en linje, der blev redigeret ud i den endelig version: Who will be the king and queen of outcast teens? Svaret havde på et tidspunkt i hans fantasi været Kurt Cobain og Tobi Vail.«