Når Team Saxo Bank cykler ud på første etape af Tour de France i dag, så bliver det med Fabrian Cancellara i gult.
Han vandt nemlig i flot stil lørdagens prolog på 8,9 kilometer i hollandske Rotterdam foran Tony Martin fra HTC-Columbia.
Det er fjerde år i træk, at schweizeren snupper den gule fra start af i det hårde franske etapeløb, og det var fuldt ud fortjent, mener holdejer Bjarne Riis.
"Det er fantastisk at starte løbet på den måde. Vi har fortjent den, Fabian har fortjent den, så vi vil naturligvis nyde den. Vi går efter at holde på trøjen de næste dage, så vi kan sidde fremme, kontrollere farten og forhåbentligt blive forskånet for uheld. Vi har direkte fokus på opgaven, og vi er her for at vinde," siger Riis til holdets hjemmeside.
Cancellara kørte prologen i 10 minutter rent, mens Tony Martin ligger ti sekunder efter, mens legenden Lance Armstrong kom ind på fjerdepladsen 22 sekunder efter.
I dag køres der en 223,5 kilometer lang 1. etape fra Rotterdam til den belgiske hovedstad Bruxelles.