For få måneder siden mistede Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig deres søn, Hugo Helmig, som bare blev 24 år.
Både parret og hele familien er tynget af sorg og savn, men midt i det hele, prøver den 57-årige tidligere model og forfatter, at være til stede i livet - og at nyde det.
Det fortæller hun om på instagram, hvor hun viser billeder fra Thailand, hvor hun og Thomas Helmig for tiden er på ferie - og udlever en drøm.
Parret er ved at bygge et lille hotel på en Thailandsk ø, og her skal livet i den grad leves. Når det er færdigbygget kommer det til at bestå af tre soveværelser, en pool, en sø og en smuk have med masser af dyreliv.
Renée Toft Simonsen skriver, hvordan hun forestiller sig, livet vil være, når det hele er færdigt:
- Om morgenen vil jeg gå ned til stranden og se solen stå op og så ser jeg også vores børnebørn med badevinger på, aftener med kortspil, yatzy eller settlers, skriver Renée, hvorefter hun italesætter sin sorg, og hvordan hun bearbejder den:
- Jeg ser ham der aldrig kommer til at sove her, og så savner jeg så intet synes at betyde noget mere, men så kommer jeg i tanke om børnene og badevingerne og aberne og så fokuserer jeg på lige nu, lige her, og på mit åndedræt og så tænker jeg “lev for de levende”.
Se opslaget her: