Østrigs kansler, Karl Nehammer fra Østrigs Konservative Folkeparti (ÖVP), opgiver forsøget på at danne regering med det socialdemokratiske SPÖ.
Han vil derfor gå af som partileder og kansler i de kommende dage, siger han lørdag i en video, han har lagt på det sociale medie X.
- Jeg vil træde tilbage som kansler og leder af Folkepartiet i de kommende dage og sørge for en ordentlig overdragelse, siger han ifølge Reuters i videoen.
- Vi har forhandlet længe og redeligt. På væsentlige punkter er det ikke muligt at nå til enighed med SPÖ, skriver Nehammer i opslaget.
- Folkepartiet står ved sine løfter: Vi vil ikke støtte tiltag, der er fjendtlige over for produktion og økonomi, eller nye skatter. Derfor afslutter vi forhandlingerne med SPÖ og vil heller ikke genoptage dem.
Østrig holdt parlamentsvalg i september, men det har endnu ikke resulteret i, at der er kommet en regering på plads.
Valget gjorde det indvandringskritiske Frihedspartiet (FPÖ) til Østrigs største med knap 29 procent af stemmerne.
Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, bad efter valget den siddende kansler om at forsøge at danne regering.
Det skyldtes, at Van der Bellen efter indledende drøftelser havde noteret sig, at ingen vil arbejde sammen med FPÖ - Det Østrigske Frihedsparti - under formand Herbert Kickl.
Mens FPÖ gik frem ved valget, gik både ÖVP og SPÖ tilbage.
ÖVP endte med 26 procent af stemmerne, mens vælgerne sendte SPÖ ned på et hidtil uset lavt niveau med lige over 21 procent af stemmerne.
Tilsammen sidder de to partier på det mindst mulige flertal med 92 af de 183 pladser i parlamentet.
Indtil fredag indgik det lille liberale parti Neos også i regeringsforhandlingerne, men partiet trak sig. Et døgn senere kollapsede forhandlingerne så helt.
Valget i Østrig i september blev af mange kaldt historisk.
Det var første gang siden Anden Verdenskrig, at et parti på den yderste højrefløj blev det største parti i det østrigske parlament.
Van der Bellen sagde efter valget, at partilederne fra ÖVP og SPÖ havde forklaret ham, at de ikke ønsker at regere sammen med FPÖ.
De to partier begrundede det med, at de er bekymrede for demokratiet og retsstatsprincipper.
De henviste også til FPÖ's prorussiske holdninger, og at udenlandske efterretningstjenester har givet udtryk for bekymring over partiets holdninger.
/ritzau/