De største kan fremover pålægges en bøde, hvis de ikke opstiller mål og en politik for, hvordan de får flere kvinder i bestyrelsen.
Sådan lyder det, da ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) torsdag præsenterede regeringens model for, hvordan der kan komme flere kvinder i ledelse og bestyrelser i de danske virksomheder.
Regeringen har til gengæld opgivet at tvinge virksomheder ved at indføre kvindekvoter.
- Vi er overbeviste om, at det er langt bedre, at virksomhederne selv opstiller forpligtende måltal, end at vi ovenfra kommer med kvoter. Derved kan målet variere fra virksomhed til virksomhed alt efter de reelle forhold i branchen, siger Ole Sohn.
Den danske model omfatter de 1100 største virksomheder. Dermed går regeringen længere end blot bestyrelserne for de knap 200 børsnoterede selskaber.
Helt centralt i den danske model er, at virksomhederne forpligtes til at fastsætte måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i bestyrelserne - det vil typisk sige kvinder.
Den danske model betyder også, at virksomhederne forpligtes til at have en politik for generelt at øge andelen af kvinder i virksomhedernes ledelsesniveauer.
På den måde sikrer man ifølge regeringen, at der er fokus på hele den såkaldte "fødekæde" i erhvervslivet, og at der kommer endnu flere kvalificerede bud på morgendagens kvindelige topledere og bestyrelsesmedlemmer.
Virksomhederne kan få en bøde, hvis de ikke redegøre for, hvordan det går med at opfylde deres måltal og politik.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere støttet den barske norske model, der kræver 40 procent kvinder i bestyrelserne, hvis børsnoterede virksomheder vil undgå tvangsopløsning.
Men i sidste måned meldte Socialdemokraterne ud, at man vil droppe kvoterne. Dermed har regeringen lyttet til et markant flertal i befolkningen, som er skeptiske over for idéen om kvindekvoter.
I marts 2012 svarer 79,6 procent i en meningsmåling lavet af Rambøll Management/Analyse Danmark, at de er imod kvoter. Blandt regeringens egne vælgere er der modstand fra 74,2 procent.