På den ene side vil regeringen i et udspil gøre det lettere for kommuner at tvangsfjerne fremmedkrigeres børn i Danmark, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikaliseret miljø.
På den anden side vil regeringen ikke hjemtage de omkring 30 børn og unge, der i øjeblikket vurderes at befinde sig i lejre i det nordlige Syrien.
Det skyldes, at forældrene har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for den militante bevægelse Islamisk Stat.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder børnene for en "ulykkelig situation" på et pressemøde i Statsministeriet torsdag.
- Der er nogle dilemmaer, som vi er ærlige og åbne omkring. Vi vil gerne hjælpe nogle af de børn, men vi vil ikke hjælpe deres forældre. Hvis det at hjælpe børnene også betyder, at man hjælper forældrene til Danmark, så kan vi ikke træffe det valg.
- Vi kommer ikke til at anbefale, at man over en bred kam tager de børn til Danmark, siger Mette Frederiksen.
Forslaget er en del af et større udspil, der skal ramme fremmedkrigere, som har kæmpet mod Danmarks interesser.
Formand Bjørn Elmquist fra Retspolitisk Forening kritiserer manglen på konsistens.
- Man vil tvangsfjerne børn i Danmark, fordi man mener, de kan radikaliseres, og samtidig frasiger man sig ansvaret for dem, der finder sig i udlandet.
- Der er ikke sammenhæng i de her ting, der er ikke konsistens, og man tager ikke sine internationale forpligtelser alvorligt. Forhåbentlig kan det ekspertudvalg, der skal nedsættes, få regeringen på rette spor, siger han.
Et udvalg skal se på, hvordan der inden for internationale forpligtelser kan laves regler, der forpligter kommunerne til at anbringe et barn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikaliseret miljø.
Bjørn Elmquist betoner, at det er relativt få børn, der er tale om, og at de har dansk statsborgerskab.
- Hvis man vil tvangsfjerne børn, fordi der er en risiko for, at de bliver radikaliserede og får ødelagt deres liv, så er det mest akut og påtrængende med dem, der sidder nede i Al-Hol-lejren i øjeblikket.
- Det ville være en logisk og moralsk konsekvens, det er da nogle af dem, der er mest truet. Og der er tale om dansk statsborgerskab, det er danske børn, siger han.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har erkendt, at initiativerne formentlig ikke kommer til at få betydning for særlig mange børn.
Danmark hentede i juni 2019 en 13-årig dreng ud af Al-Hol-lejren. Det skete, fordi han var livstruende såret. Desuden har myndighederne taget imod et forældreløst barn på 11 måneder.
/ritzau/