Hvad skal jeg betale i ejendomsskat og grundskyld, når de nye ejendomsvurderinger kommer?

Det spørgsmål har mange boligejere formentlig stillet sig, siden regeringen i slutningen af august fremlagde sin 2025-plan. Planen blev fremlagt uden et udspil til indretning af et nyt system for ejendomsvurderinger.

Men nu er udspillet på trapperne. Flere centralt placerede regeringskilder bekræfter, at det vil blive fremlagt inden efterårsferien. Endnu har ingen ministre dog til citat bekræftet oplysningen eller sat dato på præsentationen.

Bliver udspillet fremlagt nu, vil det kunne indgå i forhandlingerne om regeringens 2025-plan.

Den håber regeringen at lande en aftale om i midten af november sammen med finansloven.

DF og LA står dog så langt fra hinanden på spørgsmålet om topskattelettelser, at det har sat gang i valgspekulationerne på Christiansborg.

At regeringen vil præsenterer udspillet, kan det ses som et tegn på, at man nu tror, det vil være muligt at indgå en aftale trods uenighederne.

Udspillet vil ifølge regeringskilder indeholde en teknisk del, som giver et bud på, hvordan ejendomsvurderingerne konkret skal foretages.

Samtidig vil regeringen fremlægge et politisk bud på, hvordan boligskattesystemet skal indrettes.

I 2025-planen har regeringen allerede afsat 24 milliarder kroner til at skabe "tryghed" for boligejerne.

Med de penge i baghånden ventes regeringen med udspillet at give et svar på, hvordan man kan imødegå den stigende grundskyld, som har skabt utryghed for nogle boligejere.

Blandt andet har nogle pensionister klaget over, at de ikke kan blive siddende i deres huse, fordi skatten bliver ved med at stige.

Det problem bliver ikke løst af det nuværende boligskattestop. Det gælder frem til 2020, men skattestoppet gælder kun for ejendomsskatten. Ikke grundskylden, som kan stige med syv procent hvert år.

Hvis man fastholder det, vil boligejernes nuværende skatteregning på omkring 42 milliarder kroner samlet stige med omkring 10 milliarder kroner frem til 2040.

Signalet fra regeringen har hidtil været, at man ønsker et neutralt boligskattesystem forstået på den måde, at boligejerne samlet set ikke skal betale mere i skat.

Det kunne tyde på, at der kommer en ændring af skattestoppet på boliger.

Et andet spørgsmål vil være, hvor stor træfsikkerheden bliver i det nye system. Forkerte ejendomsvurderinger har betydet, at nogle boligejere i årevis har betalt for meget i skat.

De ventes nu at skulle have omkring ni milliarder kroner tilbage i for meget betalt skat. De penge vil regeringen tage ud af de 24 milliarder kroner fra 2025-planen.

Men også de nye vurderinger kan vise sig at være usikre. Da det såkaldte Engberg-udvalg fremlagde sit forslag til et nyt vurderingssystem, ventede man, at det ville ramme korrekt i 67,5 procent af tilfældene.

Det er Engberg-udvalgets rapport, som regeringen har taget udgangspunkt i. Men det kan være, at regeringen i sit udspil har fundet nye veje til at gøre systemet mere træfsikkert.