Danske landmænd i store grønne John Deere-traktorer trodsede torsdag eftermiddag forbuddet mod tunge køretøjer foran Christiansborg og kørte direkte op til hovedindgangen.
"I ved godt, at der er dødsstraf for at køre herind. Det står derude, at man ikke må have et akseltryk på over 3.500 kilo. Og når I har stort kørekort, så ved I det godt. Kan I have en rigtig god dag," lød det fra politibetjenten, der sendte traktorførerne væk uden bøder.
Øjeblikket efter var de kørt ind til Rådhuspladsen, til den Sorte Diamant og Kgs. Nytorv som led i Bæredygtigt Landbrugs fremstød for bedre rammevilkår.
"Vi retter os selvfølgelig efter, hvad myndighederne siger. En traktor har jo i hvertfald over 3.500 kilo i akseltryk plus det løse. Og så må man ikke demonstrere her, men kun ude på slotspladsen. Som politimanden sagde, så er der ikke demokrati her. Her skal der være fred og ro. Det var måske også lidt rebelsk af os, men vi fik da opmærksomhed," lød det muntert fra Rasmus Steinmeier, der er medarbejder i Landbruget.
Han var med til at overrække en kurv fuld af lækre danske fødevarer, som i stigende grad bliver for dyre at producere, fordi dansk landbrug ikke har ligeså fordelagtige rammevilkår som konkurrenterne i Tyskland og Sverige.
"Grundlæggende er jeg bange for min arbejdsplads. Hvis ikke landbruget er der, har jeg ingen arbejdsplads. Og hvis vi ikke får samme konkurrencevilkår som resten af Europa, så står vi til at miste en del arbejdspladser i landbruget. Det kan både blive mit og kollegaens job. Derfor er vi her i dag," sagde han.
Ifølge interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug lider Danmarks største erhverv under alt for restriktive vandmiljøplaner, der stiller alt for skrappe krav til udledning af kvælstof i forhold til landbruget i lande som Sverige og Tyskland. Havde danske landmænd de samme rammevilkår, ville det skabe 40.000 arbejdsplader i landbruget og fødevareindustrien. Og statskassen ville få et skatteprovenu heraf på 4,3 milliarder kroner om året.
"Vi vil gerne producere som i andre EU-lande, men det får vi ikke lov til. Derfor vil vi gerne have politikerne til at se, at der er et problem. Vi har for det første enormt meget bureakrati i Danmark. Og i Tyskland får man lov til at bruge det kvælstof, man skal bruge, fordi man har fundet ud af, at det ikke er farligt for miljøet og er i naturen. Men her i Danmark er vi åbenbart så kloge, at det lytter vi ikke til. Så heroppe har vi kun en tredjedel af det kvælstof, man bruger i Tyskland," sagde landmand Jacob Vallø.
På trappen foran Folketinget stod den konstituerede formand for 4.000 medlemmer af Landbo Ungdom, Jane Lindedam klar med en kurv fuld af de truede danske fødevarer, som hun overrakte til formanden for fødevareudvalg, Rene Christensen (DF).
"Der er produkter fra svin og fra kartofler, æg og alverdens planter. Mælk og mel, alt sammen danske produkter, som vi er stolte af, og som vi håber politikerne værne om," lød det fra Jane Lindedam, som konstaterede, at kurven var meget tung.
Rene Christensen fra det EU-skeptiske parti er enig med landmændene i, at vilkårene er for barske i Danmark.
"Jeg er rigtig glad for kurven. Og jeg ser det som et udtryk for, at landbruget mener det alvorligt, når de siger, de har nogle udfordringer. Og der skal vi politikere også være opmærksomme på, landbruget skal have bedre rammevilkår for at udvikle sig. Danske fødevareerhverv er jo også en kæmpe indtægtskilde for samfundet, der omsætter for 50 milliarder kroner om året," sagde han.
Landbruget bliver desværre bremset af, at Danmark er bundet til skrappe vandmiljøplaner fra EU's side på grund af et for højt sat antal af naturlige vandløb, siger DF-politikeren.
"Danmark har desværre for år tilbage sagt til EU, at 91 procent af de danske vandløb er naturlige, og det hænger vi nu på. Samtidig er det irriterende, at reglerne ikke bliver implementeret ens i alle lande. Vi har endda en tendens til, at vi overimplementerer i Danmark. Og det eneste, der sker er, at vi mister arbejdspladser. Vi i Dansk Folkeparti vil gerne tage kampen i EU," lød det fra Rene Christensen.