Det var ikke storklubbernes aften, da flere kampe i de nationale pokalturneringer i onsdag blev
afviklet.
I Spanien røg førerholdet Real Madrid ud efter 0-1 hjemme mod Mallorca og 1-3 sammenlagt.
Real Madrid sparede flere af stjernerne, og det samme gjorde sig i
høj grad gældende, da AC Milan røg ud af den italienske
pokalturnernering.
Milan stillede stort set med reserveholdet i udekampen mod Catania,
hvilket var med til at signalere, at pokalturneringen ikke har den
største interesse i Italien. Kampen endte 1-1, og dermed gik Catania
videre til kvartfinalen med 3-2.
AS Roma reddede sig til gengæld videre med 4-0 hjemme og 5-3
sammenlagt over Torino. Alle Romas mål blev scoret i anden halvleg,
heraf de to af anfører Francesco Totti.
I Spanien gik Michael Laudrups Getafe videre efter 1-0 og 4-0 samlet
over Levante. Jon Dahl Tomasson var i de første 75 minutter for
Villarreal, der måtte ud i forlænget spilletid, før holdet havde
besejre Recreativo Huelva 2-1 samlet.