Mandag morgen drog en ravsamler på jagt ved Vesterhavet, men i stedet for en klump rav, fandt han eller hun i stedet et lig.
Det skriver TVMV, som har talt med den vagthavende hos Midt- og Vestjyllands politi.
- Det er en ravsamler, der har fundet personen her til morgen, siger den vagthavende til TVMV.
Den døde person, som politiet formoder er en kvinde, blev fundet på strækningen mellem Fjaltring og Ferring.
Politiet har endnu ikke identificeret den afdøde kvinde. Nu gå de i gang med at lave undersøgelser og indhente oplysninger om savnede i området og muligvis også fra udlandet og andre politikredse.