Der ventede Rasmus Seebach og hans familie lidt af et chok, da de kom hjem efter stormen "Otto" havde lagt vejen forbi deres villa i Hellerup.
De troede, de var sluppet uden skader - lige indtil de fik øje på deres indkørsel, hvor naboens træ havde plantet sig midt i deres bil.
- Det var fuldstændig sindssygt! Bilen blev totalskadet!, siger Rasmus Seebach til BT.
Familien, som består af hans bedre halvdel Julie Teglhus og parrets to sønner, Holger og Helmut, var ikke hjemme da stormen væltede træet ned i deres bil.
Hitmageren glæder sig over, at ingen - udover bilen - kom til skade.
Selvom stormen smadrede bilen den 17. februar, har parret endnu ikke fundet en ny bil.