Helt op til 90 procent af al hugst i regnskoven sker ulovligt, fastslår FN'S miljøprogram UNEP og Interpol i en ny rapport.
I rapporten "Green carbon, black trade", hedder det, at kriminelle skovmafiaer måske står op for så meget som 40 procent af den globale årlige afskovning.
På det sorte marked omsættes der årligt ulovligt tømmer for mindst 30 milliarder dollar (omkring 172 milliarder kroner), hedder det i rapporten.
Den omtaler en række skuffeselskaber, hvidvaskning af penge og korruption i forbindelse med den internationale handel med ulovligt tømmer.
UNEP og Interpol er nu gået sammen om at bekæmpe ulovlig skovhugst.
Miljøorganisationers kampagner og politiske indgreb har ofte fokus på de lovlige fældninger af regnskov.
For nogle år siden gik Brasiliens regering endda så vidt som at sætte elitetropper til at passe på regnskoven og forhindre ulovlig skovhugst.
Brasilianerne har ved tidligere lejligheder sat beslaglagt tømmer på auktion og ladet overskuddet gå til beskyttelse af regnskoven.
/ritzau/NTB