Det var helt i orden, da Københavns Politi i marts sparkede døren ind til ti institutioner på Nørrebro i København. Det afgjorde Københavns Byret i dag.

Dommen faldt i en opsigtsvækkende sag om, hvornår politiet må sparke dørene ind uden en dommerkendelse i hånden.

Efter rydningen af Ungdomshuset gik det den 3. marts ud over et gymnasium, et bogtrykkeri, et medborgerhus og syv andre institutioner. Hos den politiske organisation Rød Ungdom blev hoveddøren væltet og naboerne måtte fortælle om, hvad der var sket. Organisationen havde ikke fået noget at vide af politiet. 

For at foretage den slags ransagninger skal politiet have et konkret mistankegrundlag mod hvert enkelt sted. En mistanke om, at man kan finde personer eller ting, som kan sættes i forbindelse med noget strafbart.

- Det tror jeg ikke, at politiet har foretaget. Og det er meget alvorligt, sagde advokat for de ti institutioner Janus Malcolm Pedersen i august til Nyhedsavisen.

Politiet havde ikke nogen dommerkendelse, men benyttede sig af en undtagelsesbestemmelse i loven, der giver mulighed for at ransage først, og få kendelsen senere.

Politistrategi

Janus Malcolm Pedersen har også tidligere sagt, at aktionerne lugtede mere af politi-strategi end efterforskning. At formålet snarere var at afskrække de unge, frem for at finde beviser og anholde forbrydere.

- Det var nogle voldsomme dage i København, og politiet har formentlig villet finde uromagere fra udlandet og derfor ledt på steder, der er kendt for venstreorienterede holdninger, vurderede han i august. 

Ved ransagningerne blev omkring 100 unge anholdt. Få blev efterfølgende sigtet og fængslet. Ingen ulovlige genstande blev fundet på adresserne.

Formand for initiativet De Ransagede, rektor på Det fri Gymnasium Ejnar Ritterband, oplyser til Nyhedsavisen, at han nu vil tale med advokat Janus Malcolm Pedersen for at finde ud af, hvad næste skridt bliver.