Rambuktyve brugte i nat en varevogn til at køre gennem et
sikringsgitter til en tøjbutik i Odder syd for Århus. Et vidne blev
efterfølgende truet og påkørt. Det skriver jp.dk.
Indbruddet skete natten til søndag. Fra butikken - Instock.dk - stjal gerningsmændene 300-400 par jeans.
Et vidne så tyvene og efter at have kontaktet politiet optog vidnet forfølgelsen af tyvene i sin egen bil. Gerningsmændene forlod stedet i tre køretøjer - en Toyota varevogn, en BMW samt en bil af ukendt mærke, oplyser politiet til avisen.
gerningsmændene opdagede imidlertid forfølgeren og føreren af BNW en tvang til sidst vidnet til at standse. Tyven truede herefter vidnet og sluttede af med at påkøre vidnets bil. Den pågældende gerningsmand blev kort efter anholdt af politiet. De øvrige gerningsmænd er fortsat på fri fod.