Vladimir Putin lærte først at stå på skøjter i 2011, men det afholder ikke den russiske præsident fra at vise store evner på ishockey-banen i en alder af 68 år.
I en opvisningsmatch med deltagelse af politikere, forretningsfolk og tidligere russiske ishockey-stjerner scorede Putin imponerende ni gange i 13-9-sejren.
Nu kan det dog diskuteres, hvor imponerende bedriften i virkeligheden er. For tv-billederne viser med al tydelighed, at forsvarsspillerne ikke ligefrem er ivrige efter at bremse præsidenten.
Se klip fra matchen her:
I 2019 deltog Putin ligeledes i opvisningskampen, der afvikles i forbindelse med den russiske “sejrsdag” 9. maj. Dengang fik han lov til at score otte gange.
På de sociale medier er der bred enighed om, at modstanderholdet ganske enkelt ikke tør stoppe Putin af ren og skær frygt for repressalier, og på Youtube mener en bruger eksempelvis, at alle forsvarsspillerne nu slipper for at ende i arbejdslejre.
Vladimir Putin har også det sorte bælte i judo.