Skrevet i samarbejde med Laurits Nansen

Forestil dig en ældre kvinde fra et plejehjem, der pludselig falder om med en blodprop i hjertet. På hospitalet konstaterer lægerne, hvad hun fejler. Men de behandler hende ikke for blodproppen. De giver hende blot et skud morfin til at tage smerterne, inden de sender hende tilbage til plejehjemmet og til et personale, der slet ikke er uddannet til at behandle sygdommen i kvindens hjerte.

Sådan behandler vi ikke hjertesyge mennesker i Danmark. Anderledes er det, når sygdommen sidder i sindet.

Psykiatere slår alarm

I psykiatrien er der efterhånden så få senge tilbage, at lægerne dagligt må udskrive alvorligt syge sindslidende, selvom de ikke er raske nok til at forlade hospitalet. Angste mennesker med vrangforestillinger og stemmer i hovedet bliver sendt tilbage til deres hjem i kommunale plejeboliger – bocentre og bofællesskaber – hvor social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger og det andet personale nok er uddannet til at hjælpe dem med dagligdags gøremål og i at træne dem til på sigt at flytte i egen bolig. Men slet ikke til at give dem psykiatrisk behandling for deres sygdom.

Udviklingen er så bekymrende, at psykiatere og eksperter i psykiatri slår alarm.

»Vores arbejde er blevet at slukke brande og så sende folk ud fra hospitalerne igen. Det er utilfredsstillende for os og uværdigt for patienterne. Ingen fortjener at blive behandlet på den måde,« siger Poul Videbech, overlæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Konsekvensen er nemlig, at bocentrene er blevet befolket med mennesker, der er mere og mere syge. At flere af beboerne begår kriminalitet. At de oftere ryger ind og ud af hospitalerne. Og at flere misbruger stoffer eller alkohol for at dulme deres uro og angst. Det dokumenterer en ny undersøgelse, der sammenligner beboersammensætningen på bocentret Sundbygård på Amager i 2004 og 1998. Og dermed er bocentrene endt med en beboergruppe, som slet ikke hører til der, mener Poul Videbech.

»Meningen med bocentrene var, at de skulle hjælpe de sindslidende til en normal tilværelse og til at få egen bolig ude i samfundet. I stedet er bocentrene blevet en slags hospitaler - bare uden læger. Det er et svigt af disse syge mennesker,« siger han.

5.000 senge skåret væk

Poul Videbech mener ligesom forfatterne til undersøgelsen, at udviklingen blandt andet hænger sammen med, at der er nedlagt en lang række sengepladser på de psykiatriske hospitaler. Fra 1976 til 2005 er antallet af sengepladser faldet fra godt 8.800 til knap 3.200. Især finder Poul Videbech det bekymrende, at de såkaldte langtidsafdelinger er forsvundet.

»På langtidsafdelingerne kunne de mest syge sindslidende være indlagt et halvt eller et helt år, mens de fik finindstillet deres medicin og fik anden hjælp til at komme til hægterne. Man gjorde så at sige disse mennesker klar til at blive udskrevet til bostederne, hvor personalet så yderligere kunne hjælpe dem til at få et liv så tæt på det normale, som muligt,« forklarer Poul Videbech og tilføjer:

»Men i dag er langtidsbehandlingen – i hvert fald i storbyerne – helt overladt til bosteder, der slet ikke er gearet til det. Og det handler ikke om, at de socialpsykiatriske bosteder har fejlet. Når de sindslidende bliver sendt for tidligt af sted fra hospitalerne, kan ingen løse opgaven.«

Anbragt på livstid

Også Peter Kramp, administrerende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, råber vagt i gevær. Han går så langt som til at sammenligne nutidens bocentre med fortidens asyler ved statshospitalerne.

»I dag er beboerne på bocentrene så syge, at det er helt illusorisk at forestille sig, at de kan flytte i egen bolig efter et par år, som det jo var meningen. Det dokumenterer undersøgelsen. Og derfor sammenligner jeg med fortidens asyler, hvor de sindssyge var anbragt hele livet,« forklarer han.

Peter Kramp mener også, at nedlæggelsen af især langtidsafdelingerne er en væsentlig årsag til udviklingen.

»Smertegrænsen er for længst passeret. Patienterne bliver i alt for høj grad overladt til sig selv og deres sygdom. De bliver svigtet, fordi de ikke får den optimale behandling for deres sygdom,« siger Peter Kramp.

Svigtet finder dog ikke nødvendigvis sted alle steder i landet. Ifølge Poul Videbech er det især i storbyer som Odense, Århus og København – og især i hovedstadsområdet, hvor halvdelen af landets godt 16.000 skizofrene bor – at lægerne må udskrive de meget syge patienter for tidligt fra hospitalerne.

DF kræver kulegravning

Pia Kristensen, Dansk Folkepartis socialordfører, siger:

»Der går ikke en dag uden nye historier om svigt i plejesektoren. Nu er vi nødt til at reagere og få løst problemerne.«

Hun vil nu kalde alle relevante organisationer og foreninger inden for psykiatri- og handicapområdet til en høring i Folketinget for at få kulegravet området.

»Hele psykiatriområdet har fået et umenneskeligt ansigt, der skal rettes op med det samme. Meningen var, at man skulle bygge små og trygge boliger til de psykisk syge. I stedet er flere kommuner gået tilbage til gamle oldnordiske institutioner, der ligner anstalter,« siger Pia Kristensen.