Der er uro i provinsen - protestbølgen rammer Mellemøsten.
Et pint og plaget folk rejser sig med folkets røst, siger farvel til diktatorer i Tunesien og Egypten og goddag til indflydelse.
Men måske må de også hilse en dødsensfarlig usikkerhed i møde, vurderer Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig.
"Det er et skridt i den rigtige retning for befolkningen, fordi de rent faktisk kan gøre noget mod de totalitære regimer. Men uroen som følger med kan også være gnisten, der får spændingerne til at eksplodere," siger Helle Malmvig til Newspaq.
Og spændinger er der nok af.
Udover Tunesien og Egypten ulmer det i Yemen, Algeriet, Libyen og Saudi Arabien. Forskeren ser den næste opstand i Jordan, Syrien og det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden. Midt imellem demonstrationerne sidder israelerne og bider negle.
"Israel er virkelig bange, og de føler sig klemt af den usikkerhed der kommer i kølvandet på protestbølgen. De frygter selvfølgelig en stigende islamisering i nabolandene," fortæller Helle Malmvig, der i øjeblikket interviewer forskere i Tel Aviv i Israel.
Indtil nu har det været svært at sige, om opstanden sætter demokrati eller islamisering på dagsordenen. Men israelerne frygter flere tætte allierede til ærkerivalen Iran.
I Egypten er ElBaradei oppositionens leder, og han siger selv, at han er det Muslimske Broderskabs kandidat.
Broderskabet har kæmpet sammen med de demokratiske kræfter i Egypten for mindre korruption, tortur og magtmisbrug. Men ingen ved reelt, hvilken retning Egypten tager, hvis de kommer til magten.
"Det Muslimske Broderskab siger, at de lige nu ikke kæmper for en sharia-stat. De siger også, at de vil overholde aftaler med Israel, hvis der ikke sker uretfærdigheder. Hvad uretfærdigheder så betyder, og om det er spil for galleriet ved ingen endnu," fortæller Helle Malmvig.
Foreløbigt er Tunesiens præsident smuttet, og Egyptens præsident har lovet at gå af efter et valg. Om flere statsledere også bliver tvunget ned fra tronen er usikkert. Men bølgen af oprør fortsætter sin færd til nabolandene, vurderer Helle Malmvig.
Oprøret i Mellemøsten:
- En desperat familiefar satte ild til sig selv i protest over Tunesiens regering. Det startede et oprør, som midt i januar smed præsidenten på porten.
- Oppositionen i Egypten fik blod på tanden og arrangerede massedemonstrationer mod præsident Hosni Mubarak. Han har nu lovet at gå af efter et valg.
- Oprøret i de to lande skyldes fattigdom, stor ungdomsarbejdsløshed og korruption. Specielt høje brød- og sukkerpriser fik folk på gaden.
- Yemen, Algeriet, Libyen og Saudi Arabien har set tegn på opstand. Umiddelbart er Jordan, Syrien og det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden de næste lande med store demonstrationer.
- Jordans konge fyrede tirsdag sin regering, og i Syriens hovedstad Damaskus er der indkaldt til demonstrationer.