Professor: Tænkeligt at sygeplejerske skal i Højesteret

Professor forudser, at sag om drabstiltalt sygeplejerske af principielle grunde kan gå helt til Højesteret.
Strafferetsprofessor Jørn Vestergaard anser det for tænkeligt, at sagen om den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster kan havne ved landets højeste retsinstans, Højesteret.
Strafferetsprofessor Jørn Vestergaard anser det for tænkeligt, at sagen om den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster kan havne ved landets højeste retsinstans, Højesteret. Foto: Erik Refner/Scanpix

Det er tænkeligt, at sagen om en 32-årig sygeplejerske, der onsdag blev kendt skyldig i firedobbelt drabsforsøg, skal vurderes af landets højeste retsinstans, Højesteret.

Det vurderer professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Uanset hvad straffen ender med at blive, kan det meget vel tænkes, at sagen ender i Højesteret, siger Jørn Vestergaard i en skriftlig kommentar.

Østre Landsret kendte onsdag den drabstiltalte sygeplejerske skyldig i fire drabsforsøg.

Det var et noget andet resultat, end byretten nåede frem til sidste sommer.

Ved Retten i Nykøbing Falster blev hun dømt for tre drab og et drabsforsøg.

Under ankesagen i landsretten er der kommet nye oplysninger til.

Blandt andet har eksperter fra Retslægerådet udtalt, at det ikke definitivt kan konkluderes, at sagens ofre er døde af de mængder morfin, som blev fundet i deres kroppe.

Efter skyldkendelsen skal landsretten tage stilling til strafudmålingen.

Anklageren går efter en stadfæstelse af den livstidsstraf, som sagen udløste ved byretten.

Forsvarer Michael Juul Eriksen anbefaler derimod en straf på 10 eller maksimalt 12 års fængsel.

Jørn Vestergaard peger på, at der ikke tidligere er idømt livstid for drabsforsøg.

- På den ene side er der ikke dømt for fuldbyrdet drab, og i sager om drabsforsøg er der ikke tidligere idømt livstid, siger Jørn Vestergaard, der dog også kan se skærpende omstændigheder i sagen:

- På den anden side er der tale om flere tilfælde af forsøg på drab begået på flere forskellige tidspunkter af en omsorgsperson, hvilket alt andet lige er skærpende, siger han.

Hvis dommen ender med at blive anket, skal Procesbevillingsnævnet tage stilling til, om sagen kan prøves ved Højesteret.

Og det vil i givet fald ikke være spørgsmålet om skyld, men kun strafudmålingen, der kan prøves.

- Højesteret kan ikke tage stilling til beviserne, og retsanvendelsen er der efter det foreliggende ikke noget at udsætte på.

- Der er ganske vist dømt efter den laveste grad af forsæt, men det er helt i overensstemmelse med gældende ret, sådan som Højesteret tidligere har fastslået.

- Så i givet fald er det nok kun strafudmålingen, der må stå sin prøve i Højesteret, skriver Jørn Vestergaard.

Der falder dom i sagen torsdag klokken 10.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.