Meget tyder på, at den ældre litteratur ikke længere er gangbar i folkeskolen og gymnasiet.
Det siger litteraturkanonens ophavsmand, professor Torben Weinreich, til Berlingske, som lørdag bringer en kronik, hvori to gymnasielærere beskriver et presset danskfag.
Det var Torben Weinreich, der sikrede, at både folkeskolen og gymnasiet i 2005 fik en litteraturkanon for netop at styrke især de ældre litterære klassikere i undervisningen. Men nu er kanonen død, mener han.
- Eleverne modarbejder det og gider det ikke. Mit indtryk er, at de fleste lærere kasserer de ældre klassikere, fordi det er ældre og fremmedartet litteratur, som eleverne reagerer negativt på. Det besvær gider lærerne ikke have, siger Torben Weinreich til Berlingske.
Han forklarer udviklingen med, at den verden, vi lever i, prioriterer det funktionelle.
- Det, vi bruger vores tid på, skal kunne bruges lige her og nu. I den sammenhæng står litteraturen svagt, fordi den har et bredere sigte og formål. Litteratur og dannelse er ikke så måleligt, siger han.
Og det er ikke kun et problem blandt de unge, men også blandt deres forældre. Det mener formanden for Dansklærerforeningen for stx og hf, Birgitte Darger.
- Der er sket noget med vores evne til fordybelse. Det kræver fordybelse at læse litteratur, men det kræver også fordybelse at læse en længere artikel eller følge argumentationen i en blog, der fylder mere end fire linjer.
- Vi har vænnet os til, at alt i dag bliver præsenteret i et kort format. Politikerne skriver jo også flere tweets, end de skriver blogs i dag, siger hun til Berlingske.
Den såkaldte kanon for dansk litteratur indeholder forfattere som blandt andre Ludvig Holberg, Steen Steensen Blicher, Herman Bang, Karen Blixen og Klaus Rifbjerg.
/ritzau/