Når landets skoleelever i disse uger starter efter sommerferien, møder stadig flere af dem ind på fri- og privatskoler.
Her får lærerne betydeligt lavere løn end i folkeskolen. Privatskolelærernes løn er nemlig sat sammen på en måde, som i gennemsnit giver lærerne 1.000 kroner mindre om måneden end deres kolleger i folkeskolen med samme uddannelsesniveau og arbejdstid.
I en situation, hvor antallet af privatskoler stiger, samtidig med at antallet af folkeskoler falder, kan det føre til pres på lærernes lønninger, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
- Når vi hvert år ser, at antallet af folkeskoler falder, mens der kommer flere privatskoler, hvor lærerne arbejder på ringere overenskomster, så kan det føre til pres på lærernes lønninger, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Hver sjette i privatskole
Fra 2011 til 2015 er antallet af elever i folkeskolen faldet med omkring 12.000. I samme periode er privatskolerne vokset med omkring 10.000 elever, viser tal fra Danmarks Statistik.
Udviklingen betyder, at omkring hvert sjette barn i dag går i en privat- eller friskole.
En stor del af udviklingen skyldes, at mange kommuner i disse år lukker små lokale skoler, hvorefter forældrene åbner dem igen som private friskoler, forklarer Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
- I næsten halvdelen af de tilfælde, hvor kommunerne lukker folkeskoler, ser vi, at forældrene åbner dem igen i protest over udviklingen. Mange gange ser vi også, at de samme lærere bliver ansat på det, der nu er friskoler, siger han.
Fyret og genansat til 4.000 kroner mindre
Og det er netop på friskolerne i yderområder, at mange lærere typisk har en lavere løn end i folkeskolen, siger Uffe Rostrup til Avisen.dk.
Han er formand for Frie Skolers Lærerforening, der organiserer landets godt 9.000 privatskolelærere.
- Vi ser især i landområder med små skoler, hvordan nedlagte folkeskoler genopstår og de samme lærere nogle steder bliver genansat. Men man glemmer bare at fortælle dem, at de får 3-4.000 kroner mindre om måneden, fortæller Uffe Rostrup.
Lærerformand: Ny løn fungerer ikke
Han mener især, at problemet skyldes det såkaldte Ny løn-system fra 1999, som betyder, at en stor del af lærernes løn bliver forhandlet decentralt på de enkelte skoler.
- På skoler med små lærergrupper er det klart, man står svagere i forhandlingerne. Set fra vores stol fungerer Ny løn slet ikke her, siger Uffe Rostrup.
Hos Danmarks Lærerforening er Anders Bondo Christensen enig med Uffe Rostrup i, at friskolelærerne bør have samme løn som deres offentligt ansatte kolleger. Men han deler ikke bekymringen for, om løngabet kan føre til pres på lærerlønnen.
- Over halvdelen af kommunerne mangler lærere, så jeg tror ikke, at vi får problemer med at fastholde lønnen. Til gengæld er jeg langt mere bekymret for, hvordan udviklingen truer den vigtige opgave som folkeskolen løser med at skabe sammenhæng i samfundet, siger han til Avisen.dk.
- Hver sjette danske grundskoleelev går i dag i privatskole. Det kan enten være på en friskole, som typisk har en særlig pædagogisk retning, en lilleskole, som typisk ligger i tyndt befolkede områder, eller en egentlig privatskole, som typisk er større skoler i byerne.
- Undervisningen i folkeskolen er gratis og finansieres gennem kommunalt bloktilskud. Når forældre sætter deres barn i en privat grundskole, får skolerne et statsligt tilskud. Det er 71 procent af gennemsnitsudgiften for et barn i folkeskolen. Derudover er der forældrebetaling, som typisk koster mellem 1.000 og 2.000 kroner pr. måned.
- Der er omkring 495 private grundskoler i Danmark. De omkring 9.000 privatansatte lærere er organiseret i Frie Skolers Lærerforening. De forhandler løn direkte med staten. Landets 54.000 folkeskolelærere er organiseret i Danmarks Lærerforening, som forhandler løn med kommunerne.