Omkring 20-25-årsalderen topper vores skelet. Derfra går det lige så langsomt ned ad bakke styrkemæssigt, fordi knoglemassen daler.
På vores ældre dage bliver osteoporose, det vil sige knogleskørhed, et problem for en stor del af befolkningen - og faktisk for langt størstedelen af alle kvinder.
Selv om der findes lægemidler, der bliver brugt til behandling af osteoporose, bliver der ofte først sat ind, når skaden er sket.
Og når det gælder knogleskørhed, er det ikke småting, der kan gå galt. En brækket hofte eller en brækket lårbenshals kan være de alvorlige konsekvenser af skrøbelige knogler.
Men probiotika - som er levende bakteriekulturer - kan muligvis være et led i en forebyggende behandling, der mindsker knogletabet.
Svenske forskere fra Göteborgs Universitet har nemlig undersøgt effekten af dagligt indtag af probiotika på knoglen i skinnebenet. Studiet er netop publiceret i Journal of Internal Medicine.
Og resultatet var, at knogletabet i skinnebenet over et år blev reduceret med 50 procent. Lige netop den mælkesyrebakterie, som forskerne har brugt, har tidligere haft positive effekter ved at mindske tabet af knogletæthed hos mus. Men det er første gang, at man har undersøgt effekten på mennesker.
- Studiet er det første i verden til at vise, at man kan påvirke det menneskelige skelet med probiotika. Det kan føre til en helt ny måde at forebygge osteoporose i fremtiden, fortæller professor på Göteborgs Universitet Mattias Lorentzon, som er hovedforfatter på studiet.
Studiet, som blev foretaget på 90 kvinder med en gennemsnitsalder på 76 år, var randomiseret og dobbeltblindet. Det vil sige, at kvinderne ved lodtrækning blev inddelt i to grupper, hvor den ene dagligt indtog pulver med probiotika, og den anden gruppe indtog pulver med placebo - altså uden nogen effekt.
Hverken kvinder eller behandlere vidste, hvem der fik hvad.
- Metodemæssigt er det et rigtig godt studie, det er den måde, man skal gøre det på. Forskningsmetodemæssigt er det ren guldstandard, siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet.
Selv om der metodemæssigt ikke er en finger at sætte på studiet, er det dog vigtigt at have sammenligningsgrundlaget med, når man ser på resultaterne.
Man skal nemlig ikke smide, hvad man har i hænderne for at løbe på apoteket og købe probiotika, siger professoren.
- Man skal holde fast i, hvad det var, de ville. Deres primære mål var at monitorere tabet af knoglemasse i den nederste del af skinnebenet hos kvinderne. Og det gjorde de ved at måle det med en CT-skanner før og efter de 12 måneder i de to grupper, og så sammenlignede de dem, siger han og tilføjer:
- Der viste det sig så, at der var en halvering. Men man skal ikke lade sig forblænde af den 50 procents mindskning.
Tallene er nemlig meget små. Den ene gruppe havde et tab på 1,85 procent mod 0,83 procent hos gruppen, der indtog probiotika.
- Det svarer kun til én procents absolut forskel i knogletab over 12 måneder, siger Oluf Borbye Pedersen.
Der er altså kun 1,02 procentpoints forskel i knogletabet hos de to grupper. Men den relative forskel mellem de to grupper er på 50 procent.
En anden begrænsning for resultaterne er, at faldet i knogletab kun er observeret på knoglen i skinnebenet. Der var desværre ikke den samme signifikante forskel, når forskerne zoomede ind på knogletabet i lårbenshalsen eller lændehvirvlerne.
- De fleste brud rammer lårbenshalsen, det er den, mange kvinder brækker, og det andet sted, man bliver ramt, når man bliver ældre, er lændehvirvlerne, der falder sammen. Man bliver simpelthen kortere, fordi de falder sammen på grund af knogletab, siger Oluf Borbye Pedersen.
- De to steder målte de også, men der var ikke nogen statistisk signifikant forskel. Det var kun nede i skinnebenet, tilføjer han.
Forskergruppen bag studiet fra Göteborg Universitet vil følge studiet op med et større og længere treårigt studie af effekten på kvinder efter overgangsalderen.
Fakta: Om probiotika og mælkesyrebakterier
- Probiotika er levende bakteriekulturer, der kan påvirke tarmfloraen. Det kan indtages som pulver eller som kapsler, som kan købes i håndkøb på apoteket.
- Mange probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier.
- Mælkesyrebakterier findes eksempelvis i syrnede mælkeprodukter og fermenterede grøntsager.
- Mælkesyrebakterier er dog ikke bare én, men mange forskellige slags bakterier. Derfor kan man ikke garantere, om den samme mælkesyrebakterie, som bliver undersøgt i studiet, findes i ens yoghurt.
Kilde: Oluf Borbye Pedersen.
/ritzau fokus/