Græsrandøje og Engrandøje. Du har sikkert set flere af de smukke sommerfugle i år. Det varme vejr og højere græs ude i sommerlandet ser nemlig ud til at have givet nogle sommerfuglearter et boost.

Læs også:

Coronapas: Stor ændring om få dage

Således har 3000 sommerfuglejægere set tæt på dobbelt så mange af bla arterne Græsrandøje og Engrandøje end året før.

Lidt flere brugere - mange flere sommerfugle

Det ses af nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening, der har trukket tal fra sin app Sommerfuglejagten. Her registrerer frivillige sommerfuglejægere deres observationer af 73 forskellige dagsommerfugle. Og der er markant flere observationer end sidste år.

Læs også:

Du kan få bøde for, at købe drømmeuret med kontanter

- Det er for tidligt at sige noget håndfast, men i vores smugkig på data for juni og juli tegner det godt. For på trods af, at vi kun har lidt flere aktive app-brugere, ser vi markant flere sommerfugleobservationer end sidste år. Det er specielt de almindelige sommerfugle, som lever på græs, der ser ud til at have et godt år i år. Det kan tyde på, at betingelserne for de arter er i bedring, siger seniorprojektleder i Danmarks Naturfredningsforening, Simon Leed Krøs.

I perioden 1. juni til 21. juli er der registeret 2683 Græsrandøje mod 1356 året før. I samme periode er der observeret 1004 Engrandøje mod 520 året før. Mere data vil afgøre om fremgangen er sikker.

Læs også:

Tøjkæde knækker og går konkurs

Sommerfugleekspert ser samme tendens

Danmarks fremmeste sommerfugleekspert, biolog og forfatter til flere bøger om sommerfugle, Michael Stoltze, nikker genkendende til den positive tendens for de græselskende sommerfugle:

- Når vi lader græsset gro i grøftekanter, på engarealer og i parkerne, er sommerfuglearter som Engrandøje og Græsrandøje nogle af de første arter af insekter, som reagerer positivt på ændringerne. Græsset er værtsplanter for deres larver og de tidsler og vilde urter, som dukker op imellem græsset, fungerer som fødekilder for de voksne sommerfugle, siger Michael Stoltze, der også mener, at Danmark er blevet lidt vildere:

- Mange kommuner, virksomheder og haveejere er blevet "vilde med vilje" og lader græsset stå. Og så betaler naturen hurtigt tilbage, siger Michael Stoltze, der også styrer Facebook-gruppen Sommerfuglehaver.dk med over 12.000 følgere,

Læs også:

Gift ved første blik: Holocaust, vodka og pervers porno

Krisen for sommerfuglene er ikke afblæst

At der registreres flere almindelige sommerfugle i år er dog ikke ensbetydende med, at sommerfuglene generelt har fået det bedre. Knap halvdelen af Danmarks hjemmehørende dagsommerfugle er enten truede eller særligt sårbare.

Blandt disse sommerfugle er observationerne fortsat så få og sporadiske, at man ikke kan se nogen konkret forbedring, og det er der en god grund til.

- Det tager lang tid for et område at gå fra at være levested for helt almindelige sommerfugle, til at det får kvalitet til nok til at kunne huse én af de 35 arter af sommerfugle, der pt. er på Den Danske Rødliste. De stiller nemlig store krav til de naturområder, de lever i, modsat de mere almindelige arter af sommerfugle. Men det, at vi kan spore en bedring, om så bare for en sæson og for få arter, viser at naturen reagerer hurtigt og positivt, når bare den får plads og vildere rammer, siger Simon Leed Krøs.

Læs også:

Vildt: Tom Kristensens Le Mans-vinder bygget i Legoklodser

Af DN's database fremgår det ligeledes, at sommeren 2021 byder på flere kålsommerfugle og også landets nationalsommerfugl Nældens Takvinge flyver mere talrigt i år. Kålsommerfuglene lever blandt andet i haver, hvor der ikke bruges sprøjtegifte. Nældens Takvinge lever på fx brændenælder, der også nu i højere grad får lov at stå uslået i grøftekanterne sammen med græsset.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at større naturområder bliver udlagt til biodiversitet. Det skal ske i blandt andet nye Naturnationalparker og i nye urørte skovområder. Læs mere om DN's visioner for naturen her

FAKTA: "Slip haven fri!"

Slip haven fri er et samarbejde mellem REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening, som løber fra 2021 til slut 2023. Målet er at hjælpe 50.000 haveejere med at slippe deres haver fri. Kravet for deltagelse er, at man ikke sprøjter i sin have og vil gøre mindst 20% af havens areal naturvenligt. Til gengæld modtager man gratis rådgivning, en sticker til postkassen og mulighed for at købe partivarer med biodiversitetsvenlige planter hos REMA 1000. Til dato er mere end 5.500 haver tilmeldt projektet.

Tilmelding sker på www.sliphavenfri.dk.