En bugnende indbakke på e-mailen, bunker af papirer, der skal udfyldes og sendes til myndighederne, og kommuner, der blander sig i økonomien.

Det er ting som dem, der gør det surt at være folkeskole og lettere at være privatskole. Det mener skolelederen på privatskolen Frederik Barfods Skole, Daniel Egmose.

For to år siden byttede han jobbet som leder i en folkeskole ud med lederjobbet i en privatskole.

"Jeg har fået mere tid til det, jeg er god til, og det er at arbejde med personalet og arbejde med mine elever, "siger han og kalder bureaukratiet i folkeskolen helt ude af proportioner.

Det samme mener Ebbe Forsberg, der er sekretariatschef hos Danmarks Privatskoleforening.

"Vi ville have meget svært ved at levere de samme resultater, hvis vi skulle arbejde under de vilkår, som folkeskolen har" vurderer han.

Ebbe Forsberg misunder på ingen måde alt det papirnusseri, der hører med til at være på en folkeskole, og han forstår godt, hvis lærere og ledere nogle gange er frustrerede over det papirarbejde, der hører med til at være på en folkeskole.

"Jeg kan pege på kvalitetsrapporterne, som folkeskolen har brugt meget tid på, og elevplanerne. At lave elevplaner for 100 procent af skolens elever er rent overkill. Elevplaner kan være en rigtig god idé at lave, især i de tilfælde, hvor der er uenigheder mellem skolen og forældre, men det er min opfattelse, at det kun er nødvendigt i 10-15 procent af tilfældene," siger han.

Og selvom privatskoler stadig skal indberette resultater og dokumentere sit arbejde overfor staten en gang om året, så er det ifølge Daniel Egmose lettere end alt den administration, der kommer oven i, når kontakten til kommunen også skal holdes ved lige.

"Antallet af mails er mindsket markant. Møder på rådhuset og i tværfaglige grupper, har vi jo ikke," og det giver mere tid til at være 'hjemme'," siger han.

Generelt mener han, at folkeskolen bruger for meget tid på at dokumentere de ting, der er sket, frem for at fokusere på at gøre tingene bedre i fremtiden.