"Selv Prins Henriks hund må opføre sig ordentligt. Der er ikke forskel på at være en kongelig og en almindelig hund," siger socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører Bjarne Lausten til bt.dk.
Han får opbakning fra SF, der mener, at også de kongelige må finde sig i, at nye stramningerne i loven gør, at det er nemmere at aflive hunde, der har bidt mennesker.
"De stramninger, vi er blevet enige om, gælder alle hunde," siger SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
Det som især forarger politikerne er, at Evita på 11 år også tidligere har tvunget en garder hjem i sygesengen i tre uger, efter den bed ham til blods.
"Hvis det er den samme hund, der igen har bidt en garder til blods, er det nødvendigt at aflive den. Man må simpelthen aflive kræet, hvis man ikke har styr på den," siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun får opbakning af Bjarne Laustsen.
"Er man en ansvarlig hundeejer, så skal den helt sikkert aflives," siger han.