Manchester City-spilleren Kolo Touré er i dag blevet suspenderet af sin klub efter han er blevet testet positiv i en dopingtest.
I en pressemeddelse skriver Manchester City, at det engelske fodboldforbund har fundet spor af ulovlige stoffer.
Det er fortsat uvist, hvilket hvilket stof der er tale om, men klubben har altså valgt at udelukke forsvarsspilleren fra såvel træning som kamp. Dermed misser Touré i første omgang weekendens kamp mod Wigan.
Det kan heller ikke udelukkes, at der er tale om en misforståelse. Den mængde stof, der er fundet, er så lille, at Kolo Touré kan have fået det ind i kroppen på andre måder end doping.
Et lignende tilfælde har man set med cykelrytteren Alberto Contador, som har fastholdt sin forklaring om, at han var blevet "forgiftet" med stoffet clenbuterol igennem en bøf.