Den tjekkiske hovedstad Prag forbyder pubcrawls.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Der er tale om et forbud mod organiserede pubcrawls mellem klokken 22 og klokken 6.
Det oplyser byrådet i Prag til nyhedsbureauet AFP mandag.
- Det vil ikke være muligt at have guidede ture mellem klokken 22 og 6, siger viceborgmester i Prag Zdenek Hrib.
Byrådet håber, at forbuddet vil betyde, at byen kan tiltrække mere "kultiverede turister", end det er tilfældet i dag.
/ritzau/