JEG HAR gennem årene altid haft DR som min foretrukne kanal til formidling både af nyheder, kultur og politik.
Men jeg må nok indrømme, at den seneste uges oplevelser med DR efterlader særdeles voldsomme ridser i lakken. Ridser DR kommer til at arbejde voldsomt med at få genoprettet.
Det er ordentlighed, troværdighed og tillid, det drejer sig om. Grundlæggende vigtige parametre for en mediekoncern.
Det startede med den efterhånden meget omtalte samtale (hvis man da kan kalde det, det) mellem Clement og Mette Frederiksen. Det er der sagt og skrevet meget om, fra begge sider af det politiske Danmark.
NU HAR jeg set udsendelsen to gange. Mette Frederiksen svarer såmænd ikke meget anderledes, end andre politikere har gjort gennem tiderne på centrale spørgsmål. Hvem husker ikke udsendelserne op til sidste valg, hvor mange borgerlige politikere op til flere gange i døgnet bestod "Den Store Frisvømmerprøve" i at træde vande og ikke svare på spørgsmål om egne synspunkter om, hvad man ville efter valget. Det var jo umuligt at få konkrete svar. Helle Thorning-Schmidt prøvede flere gange – forgæves, at vriste svar ud af Lars Løkke om, hvordan både forbedringer af velfærd og store skattelettelser kunne hænge sammen, og hvem der egentlig skulle betale regningen for skattelettelserne.
DR’s journalister prøvede også forgæves, uden det dog medførte rullende øjne til kameraet og en byge af afbrydelser, når man var ved at svare på de spørgsmål der var stillet.
SOM JEG objektivt ser det, forsøgte Mette Frederiksen at aflevere (godt nok meget lange) svar på kompleksiteten i de spørgsmål, der blev stillet, ud fra den viden vi har i dag.
Det passede ikke Clement, hvad tydelig fremgik af hans dramatiske kropssprog og attitude. Jeg har siden tænkt på èn ting. Ville Clement have opført sig på samme måde over for en mandlig borgerlig politiker? Ville han sidde og rulle med øjnene, når f.eks. Bertel Haarder, Claus Hjort Frederiksen, Søren Pape, Anders Samuelsen eller Lars Løkke ikke svarede kort på spørgsmål, der ikke kan svares kort på. Ville han have talt ind over dem, afbrudt dem i deres svar, råbe af dem, og så videre. Nej.
Her forlod ordentligheden DR. Skyllet ud i tykke stråler af Clements selvpromoverende ego. Det er ærgerligt for DR at forsøget på at lave en hybrid, som programmet egentlig er et udtryk for, ender med, at vi på grund af værtens tåbelige opførsel, vælger at vælge DR fra, når han er på skærmen.
EFTER SÅDAN en oplevelse er det for mig fremover fuldstændig ligegyldigt, hvilke programmer DR sender med Clement, for det er ikke i de programmer, man bliver klogere. Og skal jeg underholdes, vil jeg hellere se en film på en anden kanal eller Netflix, end udsættes for Clement. Ham bliver man ikke klog af at høre på, blot irriteret, når han skal føre sig frem på andres bekostning.
Få dage efter læste jeg Gabold’s artikel i Politikken, med overskriften : ” ’1864' var et slag mod DF”.
What – tænkte jeg, det er løgn!!
Og øjensynlig foregår der så meget i hovedet på Gabold, at han har svært ved at skelne fiktion med virkelighed, da såvel manuskriptforfatter på 1864, Ole Bornedal, samt DR’s nuværende dramachef, Piv Bernth, på det bestemteste afviser. Og Gabold i øvrigt fratrådte så tidligt i forløbet, at han ikke har kunnet påvirke.
Men skaden er sket.
DER ER nu kommet ny næring til diskussionen om, hvordan DR skal navigere. Snart vil de mange fantomhistorier om røde lejesvende i DR blive genopfrisket, og den politiske ramme er lagt for yderligere indskrænkninger i DR’s kreative frihed.
Vi har naturligvis allerede set DF gribe bolden. Og da der er mange ting Lars Løkke skal have DF til at gå ind for politisk, ligger det jo til højrebenet at forlange en eller anden tættere politisk kontrol med DR, som modkøb. Hvem husker ikke grænsebommene.
Jeg går ind for kulturel og kunstnerisk frihed - også til DR. Men mange har det sikkert som mig, og er heller ikke enig i, at DR skal lave TV vendt imod bestemte politiske partier.
VI ER et af de få lande i verden, der har en landsdækkende public service TV-kanal og nyhedsformidling. Det er vi mange, der er glade for, men ulvene står i kulissen og vil gerne begrænse DR-mediet, så de i højere grad selv kan tjene penge i de private mediehuse. Senest så vi det i diskussionen om, at det var for meget gratis materiale befolkningen kunne hente via DR’s hjemmeside.
Mange politikere, journalister og ledere i DR har gennem årene værnet om det unikke DR, vi har i hverdagen. Et hus med kreativitet og udvikling, men også som et solidt kulturelt og objektiv anker i hverdagen.
Gabold’s tåbelige udtalelser kan være med til at sætte en lavine i gang, der leder væk fra dette udgangspunkt. Hans ego skulle åbenbart også luftes, på andres bekostning og uden hensyn til konsekvenserne eller tidligere kollegaer.
DET ER lykkedes Gabold at rejse en totempæl og tænde et bål, ironisk nok, hvor DF’er og andre med stærke borgerlige ideologier kan træde en ilddans mange år frem.
Og skuespillerne må da føle sig som statister ved at blive hængt ud som nyttigt værktøj for Gabold.
Tåbeligheder har konsekvenser både for seertal, tillid og opbakning, der er jo netop er DR’s forudsætning.
Det har været en hård uge for DR.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.