J. K. Rowling: ’Harry Potter and the Deathly Hallows’, udgivelse 21. juli 2007, Bloomsbury. 607 sider, 179,90 kroner. Udkommer på dansk 10. november 2007 kl. 00.01, formentlig med titlen ’Harry Potter og dødsregalierne’, Gyldendal, 329 kroner.
12,5 timer og 607 sider senere sidder jeg på min sofa og kigger ud i luften, mens jeg holder om den kompakte og farvestrålende bog. Den er slut.
Hele dagen har jeg tilbragt med at opleve Harry, Hermione, Ron og alle de andres sidste eventyr, men nu ønsker jeg mig 12,5 timer tilbage i tiden. For nu er det slut. Jeg har læst den sidste bog i serien om Harry Potter, og jeg kommer ikke igen til at sidde med hjertebanken, mens jeg desperat sluger ord og bladrer sider for at finde ud af, om heltene igen kommer ud af kniben. Og det er en lidt tom fornemmelse.
Jeg har været stor fan af Harry Potter serien i en god del år efterhånden. Da bog nummer to udkom hoppede jeg med på bølgen, selvom det jo egentlig var en børnebog. Og trods alle forventninger blev jeg dybt engageret i denne her 11-årige aspirerende troldsmands liv. For J.K. Rowlings bøger formår at indfange ikke kun humor og spænding, men også en reel interesse i hendes hovedpersoner, som man hurtigt tæller blandt ens gode venner. Selvom de lever et ret så anderledes liv end en selv.
Pulsen er høj
Som bøgerne er skredet frem er spændingskurven steget samtidig med at vi har fulgt Harry og vennerne fra at være børn, gennem den svære teenagealder og her i den syvende bog som kommende voksne. Voldemort er tilbage og er i færd med at overtage troldsmandsverdenen. Harry er i yderste fare allerede fra første side, hvilket giver læsere med forhøjet blodtryk et problem med Harry Potter and the Deathly Hallows. For ens puls er forhøjet fra første kapitel, som sigende hedder The Dark Lord Ascending (Den mørke herre nedstiger).
Den præcise handling i den sidste Potter bog vil jeg ikke afsløre. Den opleves bedst uden forhåndsviden, så man ligesom de tapre venner bliver smidt direkte ud i den hæsblæsende tur. Men som sædvanlig er venskabet mellem Harry, Ron og Hermoine centralt, og det bliver da også denne gang sat på nogle særdeles svære prøver.
Der har været meget snak op til udgivelsen, om hvorvidt en - eller flere - af hovedpersonerne må lade livet. Lad mig blot sige, at bogen visse steder er brutal, og den helt følger den samme udvikling som Harry. Han er i bogen 17 år, og den er bestemt ikke egnet til læsning for de alle mindste. Men for os andre er det fabelagtig læseoplevelse og en smuk, velskrevet og til tider fandenivoldsk slutning på eventyret om Harry Potter.
Men sammen med mange andre Harry Potter fans verden over, vil jeg stadig sørge en smule over, at det nu er slut.