Indtil 1901 foregik alle valg i Danmark ved håndsoprækning i forsamlingshuset.
- Og det var endda kun de rige, dannede og kloge, som måtte stemme. Afstemningen foregik ved, at først blev navnet på den ene kandidat læst højt, hvorefter folk der ville stemme på ham rækte armen op - så blev navnet på den anden kandidat læst højt, siger historieprofessor Knud J.V. Jespersen fra Syddansk Universitet, der var formand for den netop offentliggjorte demokrati-kanon.
Venstre og højre
Da demokratiet blev indført i Danmark i 1849 var valget i øvrigt ganske let. Venstre var for landmændene - og højre var for de rige i byerne. Siden kom Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre til omkring 1875.
- Inden nåede kongen jo at rulle noget af demokratiet tilbage. I 1866 fik han lov til at vælge 12 af medlemmerne til det daværende Folketing, Rigsdagen. Og han valgte jo altid de mest konservative, der kunne beskytte ham, siger Knud J. V. Jespersen.
Ifølge ham kan man godt argumentere for, at vi har haft demokratiske elementer i Danmark siden den sene middelalder i 1400-1500-tallet, hvor de vigtigste beslutning i landsbyerne blev vedtaget af oldermandslaug,
- Her samledes samfundets ældste og diskuterede, indtil de blev enige, siger Knud J. V. Jespersen, der mener, at man godt kan se det nye forslag om valg på touchscreen som en naturlig udvidelse af demokratiet.
- Og det sker her samme år, som vi fejrer, at kvinderne fik lov til at stemme for 100 år siden. Samme år - i 1908 - fik også tyende og tjenestefolk lov til at sætte kryds. Så man kan sige, at man hele tiden har forsøgt at udvide demokratiet for at give flere mulighed for at stemme,« siger historieprofessoren.
Netvalg ikke sikkert
Han tror dog ikke, at valglokalerne lige med det første bliver nedlagt - og afløst af folks internetforbindelse, hvor man kan stemme hjemmefra. Alle valg i Estland foregår ellers i dag hjemme fra folks private computerskærm.
- Men det tror jeg ikke på. Det vil øge muligheden for at svindle voldsomt, siger Knud J. V, Jespersen.