Politiker-parret Jacob Mark (SF) og Christina Krzyrosiak Hansen (S) venter deres første barn. Det afslører Jacob Mark på Instagram.
- Vi fejrer, at en lille dreng er på vej ind i vores liv, skriver politikeren mandag morgen til et billede af et morgenbord.
30-årige Christina Krzyrosiak Hansen har siden 2018 været borgmester i Holbæk. Hun var 25 år, da hun overtog posten og har blandt andet været fulgt at et kamerahold i den forbindelse. Programmet hed "Danmarks yngste borgmester".
31-årige Jacob Mark er gruppeformand for SF. Han har siddet i Folketinget siden 2015.
Tidligere på måneden afslørede han, at de sammen har købt en stor bondegård i en landsby.
Parret fandt sammen for snart tre år siden og blev forlovet i efteråret 2021.
- Christina og jeg blev enige om at vores gård var lidt for stor til mig, hende og vores hund Ebba. Og jeg manglede en person, jeg kunne samle Lego med og læse Harry Potter for. Så senere på året kommer der en mere. Vi glæder os til at møde ham. og jeg føler mig som verdens heldigste, skriver Jacob Mark.