Politiet skyder mod demonstranter i Yemen

Sikkerhedssoldater affyrer advarselsskud for at holde demonstranter væk fra USA's ambassade i Yemen.
Flere hundrede demonstranter forsøger at komme frem til USA's ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa.
Flere hundrede demonstranter forsøger at komme frem til USA's ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa. Foto: AP/Hani Mohammed / POLFOTO

Flere hundrede demonstranter forsøger at komme frem til USA's ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa, for at vise deres vrede over en amatørfilm, der nedgør profeten Muhammed.

Sikkerhedssoldater affyrer advarselsskud i retning af demonstranterne, der befinder sig en halv kilometer fra ambassaden.

Demonstranterne kræver, at USA's ambassadør forlader landet. De brænder det amerikanske flag af og råber slagord mod USA.

Politi og sikkerhedssoldater har afspærret området omkring ambassaden og sat vejspærringer op.

Uroen følger lignede optøjer i Sanaa torsdag, hvor sammenstødene kostede fire mennesker livet.

Også i andre muslimske lande er der fredag protester mod den amerikansk-producerede islamkritiske film.

I Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, samledes op mod 10.000 mennesker sig for at vise deres vrede over filmen.

Amerikanske og israelske flag er brændt af, og demonstranterne kalder filmen blasfemisk.

Kilde: AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.