Grundlæggeren af brystimplantat-viksomheden PIP, Jean-Claude Mas, er torsdag morgen blevet anholdt af fransk politi.
Jean-Claude Mas står bag udviklingen af et silikoneimplantat, som alene i Frankrig mistænkes for at have givet 20 kvinder kræft, skriver nyhedsbureauet AFP.
Myndighedern overvejer nu at sigte Jean-Claude Mas for uagtsomt manddrab, og han er derfor blevet fængslet, mens sagen efterforskes.
Implanteterne blev lavet af en silikone, som ifølge de franske sundhedsstandarder var under niveau, og implantaterne blev derfor trukket tilbage fra det europæiske marked i 2010. I nogle tilfælde er implantaterne revnet, hvilket kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.
I alt har op mod en halv million kvinder fået indopereret implantater fra PIP, og i Frankrig, Tyskland og Tjekkiet anbefaler sundhedsmyndighederne nu, at kvinderne får fjernet implantaterne.
Kilde: AFP