Politi: Morder udspionerede dræbt kioskejer

Op til mordet har to personer holdt øje med den nu dræbte pakistanske kioskejer i København, siger vidner.

Før drabet på en 48-årig pakistansk kioskejer på Vesterbro i København har vidner set to personer opholde sig i en park overfor. Den ene passer med signalementet på gerningsmanden.

Det oplyser Københavns Politi dagen efter drabet, som fandt sted natten til onsdag.

- Et vidne ser to personer færdes i et mindre grønt areal med buske og bænke overfor i en halv times tid, lyder det fra vicepolitiinspektør, Ove Bundgaard Larsen.

- Den ene persons signalement svarer nøje til signalementet på gerningsmanden, så derfor har vi en idé om, at de to er i ledtog med hinanden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.