En større bunke skrot brænder vest for Hadsund. Branden opstod mandag morgen, og brandfolk fra området er i gang med at slukke ilden.
Ifølge vagthavende ved Nordjyllands Politi i Aalborg opfordres beboerne i området til at holde sig inden døre.
- Røgen er ikke giftig, men det er altid til gene at få en kraftig røg i hovedet, så derfor opfordres folk til at gå indendørs og lukke døre og vinduer, siger vagthavende.
Branden opstod formentlig i en bunke skrot med bil- og computerstumper.