De danske bruger af fastnettelefonen skal nu for alvor til, at regne med, at deres telefons levetid har en udløbsdato.
Således begynder TDC Net ved årsskiftet, at klippe forbindelsen til de første stik til fastnettet.
Det er TDC Net som ejer TDC-koncernens faste og mobile netværk, og her indledes en gradvis udfasning af det landsdækkende telefonnet.
Årsagen er ifølge Berlingske, at brugen af det energikrævende netværk er nedadgående, hvilket gør det økonomisk uholdbart at vedligeholde.
Dertil er det vanskeligere for TDC, at anskaffe reservedele og finde teknikere med den rette ekspertise.
Der er 1.183 telefoncentraler fordelt ud over landet. De første ti bliver lukket den 1. januar 2025. Yderligere 28 centraler er planlagt til lukning.
De første ti centraler, som lukkes er: Alsønderup, Espergærde, Ganløse, Gørløse, Hornbæk, Korup, Rågeleje, Tune, Viby og Aalsgaarde.
Ifølge planen vil det danske fastnet være fuldstændig udfaset inden udgangen af 2030.