Grov vold, røveri og butikstyveri.
Det lyder som noget fra en hårdkogt krimi-film, men det er i stigende grad virkeligheden blandt helt unge piger. Det skriver Berlingske.
Kriminalitet blandt pigerne sker nemlig tidligt, viser tal fra Danmarks Statistik og en rundspørge blandt 68 af landets kommuners SSP-medarbejdere foretaget af avisen.
Når pigerne er mellem 16 og 17 år, laver de mest kriminalitet, mens drengene laver mest ballade, når de er 20 år. Det viser 2010-tal fra Danmarks Statistisk.
Der er tale om overtrædelser af både straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Blandt SSP-medarbejdere nikker man genkendende til dette billede. Totredjedele - i alt 68 procent - af de adspurgte svarer, at de såkaldt 'vilde piger', de arbejder med, primært tilhører aldersgruppen 14 til 15 år.
Eksperter peger på, at pigernes hormoner topper tidligere end drengenes og gør dem vilde.
Kilde: Berlingske