PFAS kan stadig forekomme i en række almindelige forbrugerprodukter, selv om nye danske regler nu begrænser stofferne i blandt andet tøj, sko og visse imprægneringsmidler.
Vil du vide, om et produkt indeholder PFAS, kan det derfor være nødvendigt at spørge producenten eller butikken meget konkret.
Er der PFAS i stegepanden, tandtråden eller cykelolien? Det er ikke nødvendigvis noget, du kan se på emballagen. Forbrugerrådet Tænk oplever, at mange forbrugere har svært ved at få klar besked fra butikker og virksomheder om, hvorvidt deres produkter indeholder stofferne, og derfor har organisationen samlet nogle gode råd.
PFAS er en stor gruppe fluorholdige stoffer, som blandt andet kan bruges til at gøre produkter vand-, fedt- eller smudsafvisende. Miljøstyrelsen anbefaler derfor især at være opmærksom, når man køber produkter med sådanne egenskaber.
Spørg bredt
Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan det være en faldgrube kun at spørge, om et produkt indeholder PFOS eller PFOA. De to stoffer er kun en del af den langt større gruppe af PFAS-stoffer. Et svar om, at et produkt er uden PFOS og PFOA, er derfor ikke det samme som et svar om, at produktet er uden PFAS.
Vil du have et mere præcist svar, anbefaler Tænk, at du spørger bredt til, om produktet er fri for PFAS og fluorstoffer, herunder blandt andet betegnelser som PFC, PFAS og PTFE.
Miljøstyrelsen anbefaler tilsvarende, at du ved køb kan kigge efter betegnelser som:
- PFAS-fri
- PFC-fri
- fluorfri
- fri for fluorstoffer
- fluorcarbon-fri
På produkter med en ingrediensliste kan betegnelser som PTFE, perfluoro og polyfluoro være tegn, du skal være opmærksom på.
Et mærke er ikke nødvendigvis nok
Der er dog en forskel på producentens egne oplysninger og en egentlig certificering, Hvis et produkt for eksempel markedsføres som PFAS-frit eller PFC-frit, er det producentens erklæring om, at PFAS ikke er brugt i fremstillingen.
Miljøstyrelsen understreger, at sådanne anprisninger ikke nødvendigvis er kontrolleret af et uafhængigt certificeringsorgan, men at miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel indebærer klare krav og kontrol.
Nye regler for tøj og sko
For tøj, fodtøj og visse imprægneringsmidler er reglerne blevet strammere. Siden 1. juli 2026 har et dansk forbud haft virkning mod import og salg af de omfattede produkter, når fluorindholdet ligger på eller over den fastsatte grænse.
Der er dog en overgangsordning. Virksomheder må fortsat sælge eksisterende lagerbeholdninger frem til 1. januar 2027, og det betyder, at du stadig kan møde eksempelvis outdoorprodukter fra ældre lagre, der indeholder PFAS. Det fremgår også af Miljøstyrelsens vejledning til forbrugere.
Det danske forbud omfatter samtidig ikke alle typer forbrugerprodukter. Derfor kan PFAS fortsat være relevant at være opmærksom på i andre produktgrupper.
Du behøver ikke smide ud
Har du allerede produkter derhjemme, som kan indeholde PFAS, anbefaler Miljøstyrelsen ikke, at du automatisk skiller dig af med dem. Styrelsen anbefaler som udgangspunkt, at produkterne bruges, indtil de er slidt op, og derefter affaldssorteres korrekt.
Det bedste sted at sætte ind er derfor, når du står over for at købe noget nyt.
Forbrugerrådet Tænk har samlet flere guider og test om PFAS og fluorstoffer, hvis du vil undersøge konkrete produkter nærmere. Se Tænks samlede PFAS-univers