Den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl fylder 90 år den 17. september.
Gennem mere end seks årtier har han arbejdet for en enkel idé: Byer skal først og fremmest bygges til de mennesker, der lever i dem.
Det hele begyndte med et enkelt spørgsmål: Hvordan indretter vi gode byer for mennesker?
Jan Gehl var uddannet arkitekt og havde lært at se på bygninger, men hans kone, psykologen Ingrid Gehl, udfordrede ham til at se på noget andet: Menneskene.
Den tilgang skulle komme til at følge Jan Gehl gennem resten af hans karriere.
Jan Gehls arbejde har været med til at flytte fokus i byudviklingen:
- fra biler til mennesker
- fra bygninger til livet mellem bygningerne
- fra antagelser til systematiske studier af menneskers adfærd
Hans mest kendte bøger:
- Livet mellem husene (1971) – oversat til 30 sprog
- Byer for Mennesker (2010) – oversat til 41 sprog
- How to Study Public Life (med Birgitte Svarre) (2013) – oversat til 14 sprog
Den 17. september fylder den danske arkitekt og byplanlægger 90 år, og i dag er de tanker, han begyndte at arbejde med i 1960'erne, blevet en del af sproget hos arkitekter og byplanlæggere over hele verden.
Da bilen fyldte mere end mennesket
Da Jan Gehl blev færdiguddannet fra Det Kongelige Akademi i 1960, var tidens blik på byen et andet. Byplanlægning handlede i høj grad om bygninger, biler og trafik. Brede veje, fritstående bygninger og store pladser var en del af tidens idealer, men Jan Gehl begyndte i stedet sammen med Ingrid Gehl at interessere sig for livet mellem bygningerne.
De studerede, hvordan mennesker faktisk brugte byen. Det lyder måske selvfølgeligt i dag, men tanken var dengang et opgør med en tilgang, hvor arkitekten først og fremmest koncentrerede sig om selve bygningen. For Jan Gehl blev det menneskers oplevelse af byen, der skulle være udgangspunktet, og i 1971 samlede han sine tanker i bogen Livet mellem husene.
Bogen der rejste ud i verden
Bogen argumenterede for tætte og levende bymiljøer, hvor der var plads til mennesker, ophold og fællesskab. Byen skulle ikke alene indrettes efter, hvordan biler kunne komme hurtigt frem. Den skulle også fungere for mennesker, der gik, cyklede, mødtes og opholdt sig der.
Jan Gehl har inspireret udviklingen af byer over hele verden. Hans metoder er blevet anvendt og videreudviklet i blandt andet København, New York, Melbourne, Sydney, London, Moskva, Amman og Cape Town og har haft stor betydning for udviklingen af mere fodgængervenlige, cykelvenlige og menneskelige byer.
Jan Gehl er blandt andet blevet tildelt Sir Patrick Abercrombie Prize fra International Union of Architects, C.F. Hansen Medaillen fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og The Kennedy Center Gold Medal in the Arts.
Æresborger i Sydney, æresdoktor ved universiteterne i Edinburgh, Toronto, Varna og Halifax, æresmedlem af arkitektforeningerne i Danmark, England, Skotland, Irland, USA og Canada samt planlægningsinstitutterne i Irland, Australien og Korea.
Mere end 50 år senere regnes Livet mellem husene fortsat blandt de mest indflydelsesrige bøger om byplanlægning. Ifølge Dansk Arkitektur Center er den oversat til 30 sprog.
Siden fulgte flere bøger. Byer for Mennesker fra 2010 er oversat til 41 sprog, mens How to Study Public Life, som Jan Gehl skrev sammen med Birgitte Svarre, er oversat til 14.
Fra København til New York og Sydney
Gennem forskning, undervisning og rådgivning blev Jan Gehls metoder taget med ud i verden. De er ifølge Dansk Arkitektur Center blevet anvendt og videreudviklet i blandt andet København, New York, Melbourne, Sydney, London, Moskva, Amman og Cape Town. Dermed blev hans arbejde også en del af fortællingen om dansk arkitektur i udlandet.
Observation af menneskers adfærd blev et redskab i byplanlægningen, og begreber som byliv, human scale og livet mellem husene fandt vej ind i det internationale fagsprog. Jan Gehl var desuden med til at grundlægge Gehl Architects, der i dag hedder Gehl og fortsat rådgiver byer om udviklingen af byrum.
Hyldes i København
90-årsdagen bliver markeret af Dansk Arkitektur Center i København. Den 18. september samler centret danske og internationale profiler til et arrangement for inviterede gæster om Jan Gehls arbejde og betydning.
Fejringen fortsætter den 5. oktober. Her åbner hovedudstillingen Cities for People, der er udviklet i samarbejde med virksomheden Gehl og Jan Gehl. Udstillingen tager blandt andet udgangspunkt i hans 12 kvalitetskriterier for gode byrum og undersøger, hvordan udformningen af byer påvirker menneskers liv, sundhed, fællesskab og trivsel.
Jan Gehl på Vesterbrogade i København. Kåre Gade
Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center, mener, at Jan Gehls betydning rækker langt ud over enkelte projekter.
- Jan Gehl har vist verden, at den oplevede kvalitet af byen først og fremmest skabes gennem forståelse for menneskers behov og gennem omhu for, hvordan mennesker fungerer som individer og i fællesskab, siger Kent Martinussen.
Han kalder tanken enkel og indlysende, men understreger samtidig, at den kræver både viden og politisk opbakning at føre ud i livet.
Et spørgsmål der stadig hænger over byen
Jan Gehl blev født i Rønne i 1936. Siden har hans arbejde indbragt ham en lang række internationale hædersbevisninger. Han er blandt andet æresborger i Sydney, æresdoktor ved flere universiteter og æresmedlem af en række internationale arkitekt- og planlægningsorganisationer.
"First life, then spaces, then buildings – the other way around never works."
"Cultures and climates differ all over the world, but people are the same. They'll gather in public if you give them a good place to do it."
“A good city is like a good party - people stay longer than really necessary because they are enjoying themselves”
“Only one thing is better than slow traffic, that is no traffic”
Men måske ligger en stor del af hans eftermæle i det spørgsmål, som opstod helt tilbage i 1960'erne.
Hvordan skaber man en god by for mennesker?
Spørgsmålet er ikke blevet mindre aktuelt. Tværtimod, og når en stadig større del af verdens befolkning bor i byer, bliver kampen om pladsen mellem boliger, trafik, handel, ophold og fællesskab kun større.
Jan Gehls svar har gennem et langt arbejdsliv været bemærkelsesværdigt konsekvent: Begynd med mennesket.