Den danske badmintonstjerne, Peter Gade, melder sig nu helt klar til næste uges Super Serie-turnering i Singapore, efter han i sidste måned fik et migræneanfald, der tvang ham på hospitalet under Sudirman Cup.
"Jeg skulle da lige bruge et par dage på at komme mig helt, men i lidt over en uge har jeg trænet for fuld hammer. Jeg må bare acceptere, at det er noget, der kan dukke op lige pludselig," siger Gade i et interview på Danmarks Badminton Forbunds hjemmeside.
I kraft af sin verdensranglisteplacering er den danske herresinglespiller topseedet i turneringen, som verdensetteren Lin Dan fra Kina har meldt afbud til.