Norsk politi har torsdag anholdt en mistænkt gerningsmand for hærværk mod kongeslottet og parlamentet, Stortinget.
Lørdag morgen fandt man neongrønne "fredstegn" spraymalet på bygningerne.
Det fremgår af det norske medie NRK.
Det er uvist, hvilket motiv gerningsmanden bag hærværket har haft.
Det var Stortinget, kongeslottet og et træ ved Akershus-fæstningen, der fredag aften blev udsat for hærværk.
Foran kongefamiliens slot er det Karl Johan-statuen, der har fået det grønne "fredstegn", og ved Stortinget gælder det Løvebakken foran parlamentet.
Lederen for Stortingets sikkerhedssektion, Pål Munck, kalder hærværket "helt unødvendigt".
- At "mærke" Stortingets løve er helt unødvendigt. Det er hærværk, siger Pål Munck til NRK.
Pål Munck, har oplyst til NRK, at der er overvågning omkring Stortinget. Det vides ikke, om det er videooptagelser, der har ført til pågribelsen af den formodede gerningsmand.
/ritzau/
/ritzau/NTB