En person er blevet påkørt af et tog ved Skanderborg, politiet arbejder i sporene, og derfor er mange tog aflyste.
Togene kan nemlig ikke køre på strækningen, før arbejdet er afsluttet, skriver Århus Stiftstidende.
DSB oplyser, at der er blevet indsat busser mellem strækningerne i stedet.
"Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan køre normalt igen, men oplyser dette på hjemmesiden, så snart det igen er muligt," lyder det fra DSB.
Der blev tidligere indsat busser på strækningen Århus-Fredericia, og selv om DSB så småt er begyndt at køre tog igen, er der stadig forsinkelser og aflysninger lidt tid endnu mellem Århus, Skanderborg, Vejle og Fredericia.