Romantikken kendte ingen grænser, da Pernille Vermund i foråret 2019 holdt en pause fra vlagkampen for at blive gift med finansmanden Lars Tvede.
Men blot to år senere er dert slut - de to danner ikke længere par. Det afslører Lars Tvede i et længere opslag på Facebook.
– Vi lever i hvert sit land og har hver sin travle hverdag. Pernille i Danmark med politik, partiledelse og børn.Jeg i Schweiz med min yngste datter, fem schweiziske virksomheder og et flittigt forfatterskab.
Det seneste år med nedlukninger har desuden i lange perioder gjort det umuligt for os at ses, skriver han blandt andet, og fortsætter med den uundgåelige konklusion:
– Den samlede pris er desværre, at vi har haft for lidt tid til og mulighed for at få en fælles hverdag, pleje kærligheden og leve i et nogenlunde normalt ægteskab.
Vi besluttede derfor før sommerferien, at vores forhold skal være et venskab i stedet for et ægteskab.
Vi har tilbragt sommeren sammen og har en lille uges ferie sammen foran os, men altså nu ‘kun’ som gode venner, lyder det.
Parret har kendt hinanden i fem år, de seneste to år altså ægtefolk.
Pernille Vermund stiftede i 2014 Nye Borgerlige, og partiet blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2019. Lars Tvede er finansmand, han har sin Bopæl i Schweiz.
Det var så yndigt... Pernille Vermund og Lars Tvede blev gift i 2019. Foto: Ritzau Scanpix