Nogle job indeholder mere penis end andre. Er man for eksempel insektforsker, kan penisser spille en stor rolle i det daglige arbejde. Og det er der en særlig grund til.
- På et insekt er kønsorganerne den del, der evolutionært udvikler sig til at være forskelligt fra art til art. Derfor er det ofte disse, man nemmest genkender arten på. Og derfor undersøger insektforskere som os altid kønsorganerne som noget af det første, når vi skal beskrive arter. Kønsorganet på hver art har nemlig en unik form, som sikrer, at arten reproducerer sig med samme art, fortæller biolog Aslak Kappel Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum, der som entomolog netop arbejder med at artsbeskrive insekter.
Og ved særligt at nærstudere kønsorganerne på biller, som i årtier har ligget hengemt i insektsamlingen i kernen af Statens Naturhistoriske Museum i København og andre naturhistoriske samlinger verden over, har han og kollegerne José L. Reyes-Hernández, Josh Jenkins Shaw og Alexey Solodovnikov opdaget seks nye arter af rovbille-slægten Loncovilius.
En af de seks biller er udstyret med et kønsorgan, som straks skabte associationer hos forskerne.
- Denne art er bl.a. karakteriseret ved, at hannen har et kønsorgan, der minder bemærkelsesværdigt meget om en øl-oplukker. Derfor syntes vi, at det var oplagt at dedikere arten til Carlsbergfondet, som jo generøst har støttet den frie forskning gennem mange år. Den støtte bidrager til, at der bliver opdaget nye arter på vores planet, siger Aslak Kappel Hansen.
Hvorfor billens penis har udviklet sig til netop denne kuriøse facon, ved forskerne ikke, men nu har billen i hvert fald fået navnet Loncovilius carlsbergi.
Bestanden vil skrumpe
Generelt ved man stadig meget lidt om Loncovilius-billerne, som kun findes i Chile og Argentina. Man ved dog, at de er særlige, fordi de lever på blomster, hvor langt de fleste rovbiller bor på jorden i døde blade, under bark eller på svampe.
Loncovilius edwardsianus kravler mellem blade i den valdivianske tempererede regnskov ved Chiloé, Los Lagos, Chile (Foto: Matías Gargiulo, igennem iNaturalist)
- Vi formoder, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Så det er bekymrende, at man ikke ved mere om denne type biller, ikke mindst når de nu er så nemme at få øje på – og nogle af dem er endda ret flotte. For vi kan desværre nemt miste arter som disse, før vi overhovedet opdager dem, siger Josh Jenkins Shaw.
Klimaforandringerne skubber nemlig på den biodiversitetskrise, som kloden allerede befinder sig i. Og det vil formentlig også gå ud over de nyfundne biller.
- Bestandene vil med al sandsynlighed skrumpe de kommende årtier. Vores simulationer viser, at for mindst tre af Loncovilius-arterne er der risiko for, at klimaforandringerne gør det af med mere end halvdelen af deres habitat inden 2060. Det er vigtigt at pointere, at mange flere arter vil blive påvirket af disse ændringer, men vi ved ikke præcis hvordan, da vi kun for fire arter havde nok data om til at estimere deres fremtid, siger José L. Reyes-Hernández.
Krisen kalder på opdagelsen af nye arter
I disse år uddør arter hurtigere end nogensinde før. Hver dag mister vi op mod 150 arter på kloden. Samtidig er langt størstedelen af Jordens arter ukendte for os - inklusive mange af dem, vi mister.
- Man anslår, at hele 85 % af alle arter på Jorden stadig ikke er formelt navngivne og beskrevne. Mange arter uddør uden nogensinde at have fået et navn eller at være blevet anerkendt af hverken videnskaben og derfor heller ikke af mennesker som sådan. Men en formel artsbeskrivelse er vigtig, fordi naturbeskyttelse er afhængig af viden om de arter, der lever der. Uden en beskrivelse bliver arterne ofte holdt ude af bevaringsindsatser, siger Josh Jenkins Shaw.
Og her kan Loncovilius carlsbergi’s penis måske gøre en forskel, håber forskerne på. Forplantningsorganet ligner ikke bare en oplukker – den kan rent faktisk også knappe en kold Hof op, kan forskerne bevise. De har nemlig fået fremstillet en model af kønsorganet i rustfrit stål.
- Det er vigtigt, at vi får anerkendt den enorme rigdom af uudforskede arter rundt om os, før det er for sent. Vi kunne godt tænke os, at folk rundt omkring får snakket mere om den krise, som planetens arter befinder sig i – og så kan anledningen jo for eksempel være en hyggestund over en øl åbnet med denne her oplukker, slutter Aslak Kappel Hansen.
Forskerne arbejder nu på at få oplukkeren sat i produktion.