Skuespilleren Robert Pattinson kan ikke dy sig for at følge med i, hvad medierne skriver om den utroskabssag, som han ufrivilligt blev en del af, da hans kæreste, Kristen Stewart blev fanget af en fotograf, mens hun kyssede med instruktøren Rupert Sanders.
- Ja, jeg læser om det.
- Det er mit liv. Man vil ligesom gerne læse det. Det føles som om, man skal, siger han ifølge magasinet Now Daily.
- Det er som at pille i et sår. Man ved, man ikke burde, men det er en mærkelig slags afhængighed. Man vil gerne holde op, siger han.
- Ind imellem synes jeg, at det hele er morsomt. Mit liv er ret åndssvagt. Det er så absurd nogle gange, siger han.
Skuespilleren har ellers ikke været særlig vild for at fortælle om sine følelser, efter at han opdagede, at Kristen Stewart havde haft en affære bag hans ryg. De to faldt for hinanden under indspilningerne til filmen "Twilight".
Da Kristen Stewart opdagede, at hun var blevet afsløret i sin utroskab, sendte hun noget usædvanligt en pressemeddelelse ud, hvor hun undskyldte for miseren.
/ritzau/