Du skal ikke være urolig for dit helbred, selvom du har kørt meget i S-tog i 1980?erne og 1990?erne, hvor asbesten fyldte i lofterne i de røde vogne.

Sådan lyder meldingen fra en erfaren kræftlæge oven på nyheden om, at 11 ansatte i DSB har udviklet dødbringende lungehindekræft på grund af asbest.

»Lungehindekræft er en meget sjælden sygdom, som folk skal have været højt eksponeret for at få. Jeg har fulgt eternitarbejdere, som i årevis har stået i støvskyer af asbest uden at få den,« fortæller Edith Raffn, tidl. embedslæge og ph.d. med speciale i asbestens påvirkning af mennesker. Hun sidder i dag som rådgiver på Kræftlinien hos Kræftens Bekæmpelse.

»Vi ved ikke, hvor meget asbest, der har været i S-togene, men umiddelbart vil jeg vurdere, at der ikke kan have været nok til, at folk har udviklet sygdomme af det,« siger hun.

Arbejdsmiljøstyrelsen har i de seneste 10 år udbetalt erstatninger for 11 tilfælde af lungehindekræft hos ansatte i DSB, formentlig til teknisk personale, som har lavet reparationer eller haft andre gode grunde til at være i nærkontakt med asbesten.

Lungehindekræft er dog ikke den største trussel for de udsatte DSB-ansatte. En større fare ligger ifølge Edith Raffn og lurer, hvis de asbestudsatte ryger i forvejen. Så stiger risikoen for at udvikle normal lungekræft med hele seks gange.

»Problemet er, at lungekræft også kan skyldes tobaksrygning og luftforurening. Derfor ved vi kun, at man har en stærkt forøget risiko for sygdommen, men ikke hvor mange der bliver ramt,« fortæller hun.

DSB tilbyder i nær fremtid en helbredsundersøgelse til alle medarbejdere, som kan have været i kontakt med asbest.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 78 mænd og 21 kvinder i 2001 fik konstateret lungehindekræft. Tallet for mænd er let stigende. Sygdommen er typisk er mellem 30 og 50 år om at udvikle sig. Når det er sket, dør næsten alle inden for fem år.