Man hører nogle gange idrætsfolk sige, at de ville brække en arm eller et ben for at få en OL-guldmedalje.
Og nogle af deltagerne ved de paralympiske lege er bogstaveligt talt klar til at gøre alvor af truslen i forsøget på at nå til tops.
Fysioterapeut Dorthe Bjerre Krogh fortæller til Politiken, hvordan fænomenet boosting har vundet indpas i handicapidrætten.
Det består i, at lammede atleter med vilje skader sig selv der, hvor de ingen følelse har. Kroppen reagerer alligevel ved at forøge puls og boldtryk, og det kan komme idrætsudøvere i udholdenhedssportsgrene til gode.
Men det er også farligt for den, der presser sin krop mere, end den har godt af.
- Det kan resultere i hjertestop og hjerneblødning, og så er det jo også unfair konkurrence over for andre, siger Dorte Bjerre Krogh.
Hun har af den internationale paralympiske komité fået besked på, at holde øje med, om de danske atleter har et unaturligt højt blodtryk i forbindelse med konkurrencerne.
Endnu har hun ikke konstateret, at nogle danske atleter har benyttet sig af metoden, men der er også kun en enkelt af deltagerne i London, der kan få glæde af det.
Kuglestøderen Jacob Dahl er den eneste, der er lammet fra brystet og ned, men han vil ikke få gavn af boosting, fordi hans idræt er kraftbetonet og ikke en udholdenhedssport.
Der findes i øvrigt mange måder at skade sig selv på, lige fra at stikke tegnestikker i kroppen over at brække tæer på sig selv og til at modtage elektrisk stød.
/ritzau/