Af Morten Skærbæk
mosk@avisen.dk

Lad det være sagt med det samme: Skiferie er sjovest for alle, hvis alle deltagere står nogenlunde sikkert på ski. Eller for den sags skyld på egne ben.

Men at yngste familiemedlem kun lige er fyldt et år behøver ikke afholde nogen fra at drage syd- eller nordpå i de kolde måneder. Skribentens familie gjorde det første – nærmere bestemt til østrigske Zillertal.

Og for at starte med feriens begyndelse, så kan det på det kraftigste anbefales at tage med nat-biltog fra Hamburg til Innsbruck. Ikke mindst når selskabets aldersspredning som i dette tilfælde gik fra ét til 68 år. Med egen kupé er man udsovet og dermed skiklar, når man når frem om morgenen. Desuden kan ting som bleskift og affodring ske uden at skulle holde kørepause.

174 lifter

Og der er nok at tage fat på i Zillertal. Ikke færre end 174 lifter er med gavmild hånd drysset ud over de mere end 600 kilometer pister. Med liftkortet Zillertal Super Skipass (193 euro for syv dage for voksne) får man ud over adgang til dem alle også adgang til lokaltoget på Zillertal-banen. Den forbinder de mange små byer for foden af bjerget med kabinelifterne, der fører op til skiområdet.

Dette selskab holdt til i området Hochzillertal, der med 155 kilometer kridhvide motorveje byder på et skønt virvar af specielt røde og blå pister. Enkelte sorte er der dog også, men man falder ikke over dem – hverken i overført betydning eller bogstavelig forstand. Desuden kan området prale af noget så dekadent som Zillertals første lift med varme i sæderne.

Børnevenligt, men ikke for de mindste

Med en etårig som deltager er der naturligvis et par forholdsregler, der er gode at skrive sig bag øret. Ankommer man eksempelvis til pisterne lige før middag, kan barnets formiddagslur sagtens tages udendørs i medbragt – godt foret –klapvogn (helst med høje hjul). Laveste temperatur i denne uge var omkring minus to grader, og de måtte give op over for lammeskind, voksipose, tæpper og så videre.

Nu kan en etårig som bekendt ikke sove hele dagen, og derfor kan det som i dette tilfælde anbefales at rejse med bedsteforældre, der også synes, at den 15. kælketur eller rundtur i restauranten er sjov, når bare det er med barnebarnet i hånden.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at det kræver god vilje og tålmodighed fra alle parter, hvis børnepasning og skiløb skal gå op i en højere enhed. Eksempelvis bryster området sig af at være børnevenligt, og der er da også forskellige konkurrencer og børnehaver for de mindste skiløbere.

Men for den aldersgruppe, der endnu har skiene til gode, er der ikke megen hjælp at hente. Det lykkedes eksempelvis ikke os at finde én restaurant på pisterne med skifteplads. Den slags foregår i stedet i toiletbåse, hvor den ene bærer, og den anden skifter. En kende uhumsk, men ikke umuligt.

Pasningsordning

At have et barn – eller for den sags skyld en voksen – med, der ikke står på ski, begrænser naturligvis også bevægelsesfriheden en smule. Det kan anbefales, at man i starten af ugen finder den hyggeligste restaurant tæt på ankomstliften. Her har man sin base, og herfra kan man på skift i løbet af dagen tage på afstikkere ud i området. Hvis en turnus-ordning på et par timers pasning per vagt skal overholdes, er der ikke tid til de helt lange ture, og derfor lærer man de nærmeste omkringliggende pister særdeles godt at kende i løbet af ugen.

Bliver trangen for stor til længere udflugter, kan man jo altid sige, at man fór vild.