Jan Andreasens kommentar om Ungdomshuset i Nyhedsavisen 11. december var som talt ud af mit hjerte. Jeg er selv født og opvokset på Indre Nørrebro, hvor jeg bode i 46 år, indtil jeg fik nok og flyttede, så jeg forstår frustrationerne.
Jan Andreasen burde aktivere sin konfliktsky og handlingslammede overborgmester, som på den ene side efterlyser gode skatteborgere i kommunen for derefter at svigte dem til fordel for overklassens forkælede møgunger, der har taget en belastet bydel som gidsel. De har nu mobiliseret kulturelle forsteninger som onkel Rifbjerg og tante Anisette, der ikke ved meget om livet i den nørrebroske ghetto, da de selv er luksus-udenlandsdanskere.
At fagbevægelsen også er hoppet med på vognen er dybt forargeligt, idet mange af deres egne hårdtarbejdende medlemmer i årevis har lidt under at bo i en krigszone grundet Ungdomshusets eksperimenter.At eliten har udråbt den lovformige køber, Faderhuset, som skurk, er ren historieforfalskning, og Ungdomshuset har iøvrigt undladt at betale husleje i syv år. Prøv at gøre det samme som almindelig lejer, og du er smidt ud efter en måned.
At politidirektør Hanne Bech Hansen, som altid ligger på maven for voldelige ekstremister, vil gøre alt for at skåne sine betjente for skrammer, viser bare, hvad bydelen er oppe imod.
Ungdomshuset har udnævnt sig selv som kulturhus. Den kultur , som jeg har set i Politikens udstillingslokaler, var mest beskidt bz-tøj og talentløst krimskrams.
Folketings-og kommunalpolitikerne burde vise deres handlekraft og støtte de hårdt plagede naboer ved for eksempel at lukke for Ungdomshusets el, gas og vand ? helst når det er rigtigt koldt.